Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Schøyen: Hebræersange. I. Davidssangene - I. Se, jeg fremstaar som kongernes lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dog de dage var deilige dage,
Carl Schøyen.
Ofte kasted jeg af mig min kjortel
og helt nøgen saa sad jeg og kvad,
eller baded i bække og strakte
mig blandt blomsterne efter hvert bad.
Til jeg hørte af folket i dalen,
at filisterne trued vort land,
for da hvisked en røst i mit hjerte:
vaagn nu op, tag din slynge, bliv mand!
Og den røst vakte uroens strømme,
hvor jeg gik, fulgte angst mig og savn;
og den hvisked igjen: Er du sanger
blir dit navn til den salvedes navn.
Men jeg svared med latter tilbage:
at af fattigste slægt blot jeg randt
og at søgte man over al Israel
ingen ringere tjener man fandt . .
Dog den røst den blev ved, og jeg glemte
snart min byrd og hvor ringe jeg var;
mere stolt sad min løvkrans om panden
end de guldkroner kongerne bar.
med min haand, mens i skogen jeg kvad, —
nu jeg synger til ti-strenget harpe
Se, jeg fremstaar som kongernes lige,
og hver jomfru mig priser blandt dem,
seiv min sang træder stolt som en konge
til min strengeleg purpurklædt frem.
da min hjord gjennem dalen jeg drev,
og jeg mindes, hvor ofte i skyggen
jeg med harpen blandt blomsterne skrev.
for alt folket paa land og i stad.
Og dog rørte jeg blot fire strenge
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
