Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Schøyen: Hebræersange. I. Davidssangene - VII. Vær selv din profet, du vældige — - VIII. Mod landet, det land, langt derude —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg mindes de henfarne dage
vil paa morgenrødens vinger jeg hy.
Hebræersange.
Snart Israel glemmer, du reiste
paa Zion din kongestol,
du stjernernes lysende Herre,
du Gud for vor vandrende sol.
Og ingen profet er iblandt os
din viljes levende tolk;
spredt over sletten, i strid med
sig selv, saa flakker dit folk.
Selv Zion, o Herre, din bolig
af skyer nu lukkes den til.
Lad skyerne udvælte torden
og udjag af tordenen ild!
Vær selv din profet, du vældige,
for dom mens klippe er du.
Bliv gruen for dine hender,
og dit folk vil prise din gru!
og længes bort fra stædernes larm,
bort fra massernes daaretomme tale,
der vækker min sorg og min harm.
Og det suser som fra Bethlehems dale;
hvor min barndom fandt skygge og ly
over brusende floder og have
Fly mod landet, det land, langt derude,
hvortil harmen og sorgen ei naar,
til det land, der, om jorden maa briste.
med sin sanglund af palmer bestaar;
hvor de levende vandstrømme springer
i kaskader med regnbueskjær,
før mig did, lad min sjæl hnde hvile
under suset fra de hellige trær.
VIII. Mod landet, det land, langt derude
553
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
