Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
ordningen», medfører de største farer for, at svensk mønster
skal seire over national udvikling i vor hær, ligesom dets
regimentsnavn vilde ødelægge den ægte tradition hos de
territoriale hærdele.
Vore nationale regimenter har en større ælde end de
fleste fremmede kun Sveriges og Schweiz’s kan maale
sig —og de hvervede i England. Deres tradition melder
ikke om vidtløftige felttog i fremmede lande, som f. eks.
Sveriges. De har kjæmpet ved grænsen, paa begge sider,
og har formaaet at stanse de regimenter, som trængte frem
til Lech og Poltava, faa mil indenfor vore grænser. De
har opfyldt sin opgave at forsvare landet mod fiendtlige an
greb, og’ var end krigen i 1814 fra ledelsen væsentlig ført
pro forma, blev det i 1905 kun til en uforstyrret grænsevagt,
uden at vi havde havt en kampdygtig hær, hovde landet i
begge tilfælde faaet værre kaar. Saadan som vor hærs tradi
tioner nu er, saa er de nu engang vore, saa har de sit dybe
værd, som det vilde være en national synd at forkludre. Det
gjælder at passe paa, at dette ikke kan komme til ot ske ved
indstillingen angaaende hærordningen, bare fordi man ikke
har været vaagen nok i sine nationale følelser.
Det er et vigtigere punkt endda end regimenternes byg
ning, hvor indstillingen vil hove indført svensk ordning med
til i n tetgjørelse af den gjældénde norske, som er udviklet of
vore særegne nationale kaar . det er op b udsi ndd el i ri
ge n. Hovedprincipet i vor hærordning nu er de tre lige opbud,
hvor kun onvendelsen af værnepligtigt befal stiger med
alderen, men kadrene ellers er fuldstændig ens. Det er
denne enkle harmoniske ordning, som var det eiendomme
ligc, det geniale ved det Sverdrup-Hiortske hærforslag, og
som blev fastslaaet ved loven af 1885. Det var den, som tyve
aor efter satte os i stand til om det kneb ot udnylte fuldt
ud nationens forsvarskraft søndenfor Tromsø stift. Med
6 aarsklasser i hvert opbud kunde landet stille i marken til
eget forsvar, i færdige kadre og fuldt manøvredygtig, en styrke,
som udgjorde mere end dobbelt saa stor procent af folke
mængden, af hvad Sverige kunde ført til angreb.
Det skulde synes utroligt, at den forsvarsminister, som
hovde saa rigelig anledning til at overveie den udjevning i
de numeriske forhold, som vor hærordning medførte, skulde
komme aaret efter med forslag om faktisk at opgive vor
565
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
