Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiden Tanker.
gram forsaavidt det ikke er direkte efterligning af det
svenske. Men det synes nødvendigt at kalde ikke blot den
nationale, men ogsaa partitraditionen tillive for at faa hindret
en nedsættelse af forsvarsstyrken, en ødelæggelse af den
nationalt udviklede hærordning, en forfuskning af vor armés
hundredaarige traditioner.
Hvilke argumenter føres saa i marken for et forslag om
at omstyrte en ordning, som dog netop har staaet sin prøve
saa godt som det kan ske uden i ilden?
Først var det hensynet til mobiliseringens hurtighed. Der
blev talt om op til uger! som skulde vindes, og da alt dette
blev omgivet med militærhemmelighedens mystik, syntes
argumentet afgjørende. Saa bare for et par aar siden. Nu
ved vi, at dette var vrøvl, og indstillingen har heller ikke
egentlig beholdt argumentet mere end som en smuk frase.
I virkeligheden foreslaaes en distriktinddeling, som med de
nye halve bataljonsdistrikter alligevel er ugunstigere for en
let og hurtig samling af en færdig styrke, end man med let
hed kan opnaa ved at omregulere Østlandet efter de naturlige
forhold i et Akershus brigadedistrikt (af de tre sydlige amter
med Vinger og Odalen samt de tre herreder af Buskerud
söm støder til fjorden) og et Oplandsk. Herved faar man
naturlige homogene distrikter, det første med 50 mennesker
pr. km.2, det sidste med kun 5.
Som afgjørende argument føres dog nu i marken, at vi
ikke behøver mere at opstille nogen unionskontingent.
Det viser sig her klarere end nogensinde, hvor rigtig Sver
drups ord er om, at en hærorganisation mere er et politisk
spørgsmaal end et rent militært. For er der noget, som
skulde være übestrideligt, saa er det dog, at de to folk paa den
skandinaviske halvø af naturen er henvist til at værge sine
land sammen mod overfald udenfra. Det har ikke været
nogen løs talemaade, naar seiv de nordmænd, som ihærdigst
har arbeidet paa opløsningen af unionen, altid har erklæret,
at Norge fuldt ud forstod, at dets egen interesse tilsagde et
defensivt forsvarsforbund. Det er saa selvgivet, at det ikke
engang behøver at formes til traktat. Det skulde fremdeles
ikke kunne tænkes muligheden af en indbyrdes, selvmordersk
broderkrig mellem de to folk. Utvilsomt mere nærliggende
er efter landenes stilling et overfald fra en erobrende stor
magt, hvor det ene lands nederlag ogsaa maatte varsle det
567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
