Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Vor synd og vor ydmygelse - 1 - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
usand. Ja, den erfaring gjør alle religioner like sanne! At
nogen endnu kan tale slik, efter at hypnotismen og selv
hypnotismen er videnskabelig erkjændte kjænsgjærninger?
Forøvrigt benægter jeg, at der kan gjøres personlige
erfaringer om treenigheden, om legemets opstandelse, om
evige helvedesstraffe o. s. v., hvad som vel heller ikke var
meningen.
Vi slaar fast, at ingen erfaring gjør de ortodokses tro
til noget saa højt, at de, som staar paa den, derved rager op
over os andre.
Følgelig kan vi ikke gaa ut fra som givet, at deres tro
gir dem en meget sannere dom om det, som førte til 1905
og om begivenhederne i dette mærkelige aar, end den vi har.
Det taaier nok en undersøkelse.
Naar der paastaas, at de ortodokse har stærkere lovlydig
hed, større ærbødighedssans end fritænkerne, saa tør det
hænde, at deres lovfølelse er like middelaldersk som deres
tro, og at følgelig deres ærbødighedssans gaar paa noget,
som er overlevet.
For at stile like paa: det er en stun siden moderne men
nesker trodde, at loven er aapenbaret og at kongen er av
guds naade. Nu tros almindeligt, at folket er lovens kilde,
og at kongen er dens øverste embedsman paa folkets
vægne.
Dette gir hverken mindre lovlydighed eller mindre ærbø
digbed; men det gir en annen. Forskjellen har kundgjort
sig, like fra kampen for vor selvstændighed blev alvorlig.
Her var det fritænkerne, som førte an; det er ganske sant.
Alle de kristne, som hadde moderne syn baade paa lov og
konge, sluttet sig til. Der er heldigvis saadanne blant os,
ja, de allerfleste er saadanne.
Molsætningen mellem de andre og os var længst den,
at for dem er visse begivenheder og utsagn i bibelen det
højeste; for os er selve livet det højeste i dette tilfælle
folkets vel i nutid og tremtid.
For dem var følgelig det lovrigtige, det juridiske hoved
saken, da det gjaldt at bli kvit det utaalelige forhold i unionen.
Jég inlater mig ikke paa den procedure, som godtgjorde, at
572
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
