Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cand. mag. H. Eitrem: Mystifikationer i Peer Gynt - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mystifikationer i «Peer Gynt».
Fornøieligt er det at se hvorledes de samme to grun
dige og dygtige oversættere engang har ladet sig mystificere
af sin beundrede mester. Det gjælder «Peer Gynts» be
kjendte ord:
Anilra! Evas naturlige datter!
Magnetisk jeg drages; tbi jeg er en mand,
og som der staar hos en agtet forfatter
«das ewig weibliche zieht uns an».
W. and C. Archer retter Ibsens a n til Goethes h i n a n !
De faar saaledes vistnok et uklanderligt citat frem, men
borteliminerer hele morsomheden, og desuden er det jo
netop karakteristisk for Peers halvdannelse at han stadig
citerer unøiagtig og ikke forstaar citaterne. «We hane ven
tured », siger oversætterne, «to restore the exact wording of
Goethe’s lines.»
Men mystificerer han ikke os alle i slutningen af auk
tionsscenen i ste akt, ligesom den hjemvendte amerikaner
mystificerede sine gamle sambygdinger? Fanden i den vit
tige og alvorlige San-Franzisko-historie er jo ingen anden
end Peer paa auktionen. Det som hans publikum tog for
vrøvl og brændevinshumor var et fortvilet skrig fra en sjæl
som begyndte at se sin tomheds afgrund; men ingen ante
hvor skjærende naturligt skriget var. Men Peer er jo ingen
anden end digteren som har sine tvil om sit publikum:
Emnet blev af fagmænd drøftet og dømt;
stemningen blev baade låstet og berømt;
nogle fandt røstens udtryk for tyndt,
andre fandt dødsskriget altfor studeret;
men alle var enige om: qua grynt
var præslationen altfor outrerel.
Se det fik fanden fordi han var dum
og ikke beregned sit publikum.
Ibsen er, som Collin fint udtrykker det, «incognito til
stede i sit eget verk» man muss sich drappiren, som
tyskeren siger for i denne forklædning at faa sagt publi
kum en sandhed: «Han hilser og gaar; der falder en
usikker stilhed over mængden.»
Mystifikationerne, som man kan kalde disse indfald i
mangel af et bedre ord, møder os hyppigere i «Peer Gynt»
597
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
