Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Et træk af Gunnar Heibergs digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET TRÆK AF GUNNAR HEIBERGS
DIGTNING.
«Den mand har ikke levet,
som klog paa det er blevet,
han først ei havde kjær.»
Naar en idéfornyelse har levet sine slegtled, ebber den ud
i formernes og institutionernes pietetsfulde og konserva
tive slegt.
Men den nye generation, som blir fostret bag endnu et
lag af tradition, den oplever kanske idéernes fornyede tøbrudd,
føler det, gribes, begynder at prøve kræfter med overleveringen,
som vil bestemme over den, et livssyn nedarvet fra for
fædre, former, som er fædres livsverk, og da er det, de
store brudd sker i slegten, da er det en naturlig kontrast
mellem fædre og .sønner kan blive modsætning over hele
linjen, fra formerne for det daglige samvær til idealerne, som
bestemmer livet.
Af den unge slegt er da altid enkelte, som tidligst tviler,
først bryder ud, og derfor fremfor andre gaar forrevne, ens
lige, hjemløse ud i det nye, ukjendte. De bærer som ulæge
lige ar paa et livssyn bestemt af fortidligt brudd: sky og
modvilje til alt, som har hævd og form; ensidig tro paa det
revolutionære i tid og i mennesker; tørst efter liv, slig som
det bryder frem fra naturens inderste, hensynsløst og op
rindeligt.
Naar livet pulserer jevnt og normalt om dem, søger de
ud; helst did, hvor grunden er utryg, hvor drøn fra dybet
minder om, at den kan vælte over, og tilværelsen blottes i
sine grundvolde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
