Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
Sveriges overmagt, som til enhver tid var anvendelig mod
Norge seiv, vikte det forlængst ophørt at eksistere som eget
land; om det ikke havde havt sine naturlige, isolerende græn
ser, vilde det lille folk ikke kunnet hævdetsin individualitet.
Paa den anden side, naar nationen, som i opløsningstiden
mellem middelalder og nyere tid, ikke forrnaaede at opret
holde sit forsvar efter tidens krav, saa var seiv det brede
skillende Skagerak ikke tilstrækkeligt til at beskytte den natio
nale organisme. Den led übodelig skade, og det var kun
dens nyreiste nationale værn, som reddede den sidste livsspire.
Elter, om man vil, det viste sig at være liv i den nationale
organisme netop ved det, at den igjen forrnaaede at udvikle
et nationalt værn, som svarede til de naturlige forsvarskrav.
Det var i Danmark, at de nederlag ledes, som kostede Norge
Bohuslen og Jemtland. Men seiv disse vilde ikke blevet
endelig skilt ud af organismen, uden at de naturlige grænser
under den svenske bosætnings spredning ved rydning i skogene
var blevet forskjøvet, saaledes at disse grænsestrøg naturlig
voksede sammen med Sverige.
En nation, som forsømmer sit forsvar, mister dermed den
nødvendige eksistensbetingelse som selvstændig organisme,
idet den übønhørlige kamp for tilværelsen kræver anstren
gelsen af alle kræfter for at kunne hævde sig mod trykket
fra siderne. Hver nation eksisterer kun som saadan, fordi
den har kunnet yde den til de naturlige forhold svarende
modstandskraft mod dette. Den lærdom burde man dogen
gang tage af historien.
Naar Norge fremdeles eksisterer som selvstændigt land,
saa er det da, fordi folket virkelig har vist evnen til at kunne
forsvare sig inden sine naturlige grænser mod det ustanseiige
tryk fra siderne. Men det er ogsaa kun ved at anstrenge
forsvarsevnen dette har kunnet ske. Saa snart nationen i
sløvhed eller i falsk tillid til «ydre garantier» släpper sit for
svar, taber den uundgaaelig ligevegts grundlaget og bringer
sit uafhængige tilvære i fare.
Dette kan klinge som talemaoder. Alligevel er det let at
vise, endog i detalj, hvor nøie afveiet dette er. I 1675 stil
lede nationen 2,9 pct. i felthæren, ligesaa 2,9 i 1700, i 1763 3,1
i 1814 2,7 pct. I alle tilfælde hævdedes landets integritet,
under de ulykkelige forhold i 1814, mod den seirende euro
pæiske alliance, dog kun til en vis grad. Da hæren efter
unionens indgaaelse blev reduceret til det halve, 1,3 pct., blev
612
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
