Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Skredsvig: Blomster fra Rivieran - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søland. Af sin lille snille madmor da?
Søland. Og saa?
Blomster fra Rivieran.
det! (De ler. Saa støier det i fjøset.) Aa ja da, Blomros mi,
naa kommer jeg. Naa er ho vill, kan du tru. Ho hører
jeg snakker med ein ho ikke kjenner. Den frua er orntli
bortskjæmt.
Eline. Og saa utænkli klok! (Smiler.) Hør! Naa er ho
paa graaten af sinne. Det hører jeg paa tonan. Saa furter
ho da siden ikvæld. (Trodsig.) Men aldrig kjem ho levendes
i andres eie! Det skrev jeg et salmevers om en dag jeg
gjette under Graafjeld. Gaar du ind saalænge? Far tænder
lampen, ser jeg. (Gaar mod fjøset.)
Søland. Nei. Jeg venter heller lidt her udenfor. Jeg
kan saa vanskelig konversere herrn Buin, wohlgeboren.
Eline. Men da skal du bære ner den kurven med rein
mose for mig bag døren paa laaven. (Gaar ind i fjøset.)
Eline (i døren). Aa nei, du kan ta en fördot da, fra slæden
deroppe men Spill ikke. (Søland springer ind paa laaven og kom
mer ud med favnen fuld af høi.)
Eline (forskrækket, imod ham). Men Herregud da! Bare en
liten dot sa jeg. Og slik SOm du spiller. (Søland fra laavebroen
kaster høiet over hende og hopper seiv efter. Eline paa graaten.) r y dlg,
saa lite som vi har att, og vaarknipen alt begyndt. Og her
oppe som snøen ligg til St. Hans.
Søland (sætter sig paa høiet og tar Eline ned til sig, mildt). Men se !
Nu er det jo sommer, Eline. Saa lyst og varmt og duft af
dig og de andre blomster.
Eline (stille). Saa godt at du kom. Netop nu. For her
har hændt saa mangt, siden du var her sidst. Far har i
vinter bare gjort to saanne lange ensomme turer indover vidden.
Ellers tegnet seint og tidli. Og været saa snil og snaksom.
Vi har pratet ved peisvarmen til langt paa nat. Mest om da
han var ong og berømt og bodde i et skinnende hvidt hus.
Langt i syd ved det blåa hav.
Søland (haaniig). Berømt? Han? Paa disse hersens sorte
litografierne sine?
Eline (ivrig). Aa nei da! Han var jo rigti maler, med
alleslags farver dengang, skjønner du.
Eline. Som vi sitter og ser ind i varmen en kvæld, siger
Søland. Hvad? forer dere med, med mose?
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
