Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Skredsvig: Blomster fra Rivieran - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om en stund høres et fjernt rop.)
Søland (hvisker). Din far skal vi svare?
Blomster fra Rivieran.
Bain kommer jo tilbage om et par dage og saan! Du skal
se det ordner sig.
Eline. Aa ja, det kan vel bli bra, men (Grublende.)
Søland. Men?
Eline. Men efter skriften saa Men jeg orker siet
ikke elske denne fyren.
Søland. Hvad siger du? Elske?
Eline. «Elsker eders tiender», staar der.
Søland (brister i latter). Han fiende? (Tar Eline ind til sig.)
En ordentlig fiende er som ja som en god ven at regne
mot denne! En saan! Gris!
Eline. Aa, alt blir saa let saa trindsende let hos dig!
Søland (stryger hendes håar). Ved du, hvad jeg undres paa?
Eline. Nei.
Søland. Hvordan du vilde ta dig ud i mat, grøn silke,
nedringet - saan, og en diamant bare en - straalende
i et næsten usynligt halsbaand. Under svære lysekroner!
Saan som min søster var paa siste slotsbal.
Eline (ser trist ned for sig). Aa du verden! Da maatte hun
være deilig! (piudseiig.) Du! Hvad om jeg stod saan paa
slottet og var dame og ja, hvad vilde du sige?
Søland (varmt). Bag din vifte hvisket jeg: Aldrig, Eline,
kommer du levende i andres eie!
Eline. Skal vi sætte os og tænke?
Søland. Ja, her i bænken.
Eline. Hvor maaneil ser OS. (De sætter sig; hun indtil ham.)
Saa trygt det er hos dig!
Eline. Aa jo, det satte sig her for brystet liksom en
angst. Da fars skier skrek over tunet. Han var saa rar og
somlete ikvæld, stakkar! (Smiler.) Men nu gik det over! Saa
trygt og blødt det er hos dig. Og stilt. Men nu ved jeg ikke
mere hvad det var vi skulde tænke. Jeg orker ikke
aa, saa træt jeg blev.
Søland. Ja glem ! Og hvil dig trygt hos mig, vilde, en
lige rypekylling.
Eline (reiser sig). Ja! Vi? Nei, bare jeg! Aa men
ttænk! nu ser han, det ikke lyser i vinduet !
Seland. Du, livad var det for noget ondt, sa du?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
