Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Skredsvig: Blomster fra Rivieran - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falkenburg. Middagen var fin, du !
Blomster fra Rivieran.
Fru Wasti (ned mod ham). Men Søte dig! (Undersøger panden.)
Aa, gudskelov bare et lite, lite rift.
Falkenburg. Sir du bare? Hva? Blodforgiftning natur
ligvis.
Fru Wasti. Nei, men søte dig da, Bernt! Nu er der
ikke spor, ikke spor! Du er aldeles symmetrisk.
Falkenburg (beroiiget). Naa, saa er jo alt bra da - men
(ser paa træet) men naa ja ! Well, men kjære dig, men
indrøm, at i dette bitte lille ene stykke er du mildest -
gaadefuld !
Fru Wasti. Havde jeg vidst det skulde blit til en sky
over denne din solskinsdag, (stærkt) da havde det aldrig
staat der!
Falkenburg (rørt). Wasti min, jeg er en forbryder. Glem.
Hutf ogsaa! Jeg maatte jo drikke med saa mange!
Fru Wasti (ivrig). Aa ja, festen din! Og doktorens franske
tale! (Hærmer.) ToiljOlWS, hein? nest pas? (Ler forceret.
Falkenburg (ler pludseiig). Gud ved om han gik med de
andre! Han tinder sjelden sit tøi, men altid en tlaske
champagne.
Fru Wasti. Men hvad jeg vilde sagt, du! For en stem
ning, for en lysende fest dit jubilæum var! Og alle de blom
ster fra Nice, du overrasket mig med !
Fru Wasti. Ja, og skjønt saa bevæget jeg var, da din
skaal blev udbragt, og vore deilige børn klynget sig om os,
saa kunde jeg ikke undgaa at se gjæsternes straalende be
undring for dig! Og vor noble gamle stiftamtmand, du!
Hans taarer – jeg saa det specielt faldt en efter en nedi
hans glas Men det allerskjønnéste, du, min elskede basse,
det var, da telegrammet fra Hs. majestæt blev oplæst!
Falkenburg (alvorlig, bevæget). Ja, ja! Et storl øieblik,
Wasti - (hemmeiighedsfuidt) større end det korte telegram lod
ane hele salen var en andagt! (De tier lidt; han ser udover byen.)
Politik, aktiv politik, det ved du var aldrig min sag; men i
det nu, da jeg følte majestætens gunst gjennemgløde mig
for det som et lyn, en banstraale fra mit inderste væsen
(slaar ud med haanden mod byen) Og lldover disse"— Sinudsige llias
ser dernede, som stadig vil pirke ved tronen og hvad tronens
er! (Med vægt.) Men de glemmer, at den staar paa
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
