Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irsk digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IRSK DIGTNING.
Længst mod vest i Europa bor der paa Krins smaragd
grønne ø et folk, som forener sydboens livfulde sind
og hans skjønhedsglæde med nordboens drømmende fantasi,
et folk som er merkelig udygtigt i alle det praktiske livs
kunster, men som undertiden eier geniets seerblik, og som,
nåar dets blod bliver blandet med angelsaksernes mere nøg
terne, har frembragt mange af det Britiske riges interessan
teste skikkelser. Særlig gjælder dette litteraturen, hvor enhver
kjender vil have let ved at paavise det keltiske blods og de
irske omgivelsers betydning lige fra Swift, Goldsmith og
Moore og ned til Oscar Wilde og dennes mor Lady Wilde,
som for vel el halvt aarhundrede siden skrev glødende fri
hedssange. Kelterne, fremforalt irer og kymrer, er fødte
digtere.
Hyor andre bare ser den nøgne virkelighed, lader irlæn
derens overstrømmende fantasi ham se overjordiske syner.
Jeg talle engang i London med en ung irsk digter, som for
talte, at han havde dan net en slags visions-forening. Men
han klagede over englænderne, som ikke. kunde drive det
længere end til at se guid og ædelstene. Seiv den fattigste
irske bonde kunde derimod, sagde han, nåar han gik i sine
egne tanker ude paa marken, se de herligste syner : borge,
der reiste sig med slanke taarne, og skjønne, overnaturlige
kvinder. Jeg ser ham endnu for mig, denne blege, magre
mand, som medens han talte fik et underligt stirrende ud
tryk i sine mørke øine, som saa han sit fattige værelse for
vandle sig til et gyldent slot. Men irerne eier ikke bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
