Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irsk digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irsk digtning.
Ogsaa i de historiske sagaer, som paafaldende minder
om de islandske ættesagaer, er der ved siden af megen ord
flom, svulst og unatur skildringer, som præger sig dybt i
læserens sind. Det, som giver den irske litteratur dens største
værd, er dog dens digte. Lige fra de ældste tider har der
hos de keltiske folk været skålde eller «barder», som de alle
rede kaldtes i det gamle Gallien ligesom senere i Irland og
Wales. De stod ide forskjellige kongers og fyrsters tjeneste
og levede af de gåver, som de tik af disse : kvæg, hester,
hunde, kapper, guid- og sølvringe o. s. v. Deres stilling
svarede altsaa nøie til skaldenes ved Harald Haarfagres hird.
Begges digte var ogsaa oftest af samme slags : kunstige lov
kvæder til kongernes ære, digte om disses navnkundige for
fædre o. s. v. Den første keltiske barde, som vi kj ender,
levede i det 2det aarhundrede f. Kr. hos arvernerne (i det nu
værende Auvergne). Arvernernes konge Luernios gav engang
et stort gjestebud i sin hal. En af barderne var saa uheldig
først at komme, da gildet var forbi og kongen var steget op
i sin vogn. Skalden sprang da efter kongens vogn og frem
sagde et kvad, hvori han priste kongen og klagede over sit
eget uheld. Kongen morede sig over digtet og kastede sin
pengepung ned til barden, som paa staaende fod udtalte sin
tak i følgende vers :
«Hvor du drager frem, bringer hjulsporene guid og vel
gjerninger til menneskene.»
Ligesom den norrøne skaldedigtning, saaledes havde
ogsaa den gammelirske kunstdigtning ])aade bogstavrim og
indrini. Versemaalet var overmaade indviklet, og der fandtes
vidtløftige verslærer lii brng for nybegyndere i yrket. Thi for
at være hird skald eller barde krævedes der ikke saa nieget
digterisk inspiration som teknisk dygtighed og kundskaber.
Den irske barde smykkede ligesom skalden sine kvæder med
ofte gaadeagtige omskri vninger eller kjenninger, som for at
kunne forstaaes krævede indgaaende kjendskab til gamle
sagn og myter. I «samtalen mellem de to vismænd» skil
dres et møde mellem en navnknndig gammel skald og en
ung nybegynder. Den unge spørger : «Og du, mester, hvor
fra er du kommet?» Den gamle svarer: «Det er ikke van
skeligt at fortælle : fra alderens søiler (saa kaldtes menne
skets seks alderstrin), langs Galions strømme (d. e. provin-
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
