Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
de, som er ældre end fra 1894, udrangeret, behøvedes bygget
ordinært 2 hvert aar for at naa maalet i samme tid. Anfallet
svarer nogenlunde til, hvad man tidligere antog nødvendigt
af skjærgaardsfartøier, 90 rochalupper og joller i 1810, 80
dampkanonbaade efter plan fra 1877. Fordelt i divisioner
paa 4, vilde man kunne have G divisioner for Kristiania
fjordsdistriktet (Tønsberg—Hvaler), 3 for Agdesiden, 3 for
vestkysten til Trondhjemsfjorden, 3 for Tromsø stift
naturlige forhold.
At undervandsbaade maa kunne spille en særdeles
vigtig rolle i vort sjøforsvar, synes selvsagt. Netop i skjær
gaarden og vore trange fjorde, hvor fiendtlige skibe er henvist
til nøie begrænset kurs, vil de kunne faa større betydning
end for lande med mere aabne kyster. Tænker man vor
marine forsynet med f. eks. 12 saadanne, vilde allerede deres
tilstedeværelse virke afgjørende skræmmende for en fiende
fra at vove sig ind i den lukkede led eller vore dybe fjorde,
som mindre egner sig for torpedobaadsforsvar, særlig i vor
lyse sommer.
Foruden de pansrede kampskibe med svært artilleri og
torpedofartøier trænger imidlertid vor tlaade ligesaavel som
andre hurtige krydsere med lettere skyts. De er nød
vendige for at følge fiendens bevægelser, for at kunne virke
mod hans transportflaader og mod hans torpedobaade,
endelig som blokadebrydere. Vi har under bygning en
torpedojager af størrelse som vore almindelige kystpassager
baade, med en hurtighed af 27—28 knob og 6 lange kanoner
af feltkanonkaliber.
Den tanke ligger nær at skaffe sig saadanne hurtiggaaende
upansrede fartøier paa en vis, som ikke kommer til at tynge
for stærkt paa budgettet, nemlig som «hjælpekrydsere», som
gjør sin nytte i fred i det civile. Naar Norge for meget
over 300 mill. kr. vil have bygget sit rigsbanenet færdig, vil
saa godt som alle indlandsbygder være knyttet sammen ved
dette fuldkomne kommunikationsmiddel. Men langs landets
lange kyst sidder en væsentlig del af landets befolkning, som
har maattet give sine bidrag til jernbaneanlæggene uden at
have tilsvarende nytte af dem. Med billighed maa disse kunne
gjøre krav paa, at staten ogsaa forbedrer deres kommu
nikationsmidler. Staten understøtter nu ogsaa dampskibs-
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
