Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Linda Murri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Björnson.
Saaledes kan retten fare vikl, nåar det psykologiske skjøn
misagtes. Til brevene føjet sig nemlig de herligste vidnesbyrd
av dem, som kjænte henne. Jeg uthæver av dem alle bare ét
éneste, hennes fars brev, skrevet flere aar tilbake til hennes
ægtefælle, deri han takker ham for, at han hadde faat henne
med paa en rejse. Et skjønnere har jeg ikke læst. Jeg maa
faa lov i ærbødighed at lykønske den italienske literatur med
dette brev. Det maa in i alle højere skolers læsebøker.
Saa vender jeg mig til alle dem, som har sanhedstrang
stærk nok til at ville læse om saken i Karl Federns ypper
lige bok. Jeg spør dem ikke om, hvad her skal gjøres
for at faa den uskyldig [dømtes sak frem igjæn; det angaar
Italiens hæder, og den er der nok, som hævder. Nej,° jeg
spør dem om, hvad vi i fællesskap skal gjøre, i Italien, i
alle civiliserede lau ne, for at faa det sunne psykologiske
skjøn respekteret, nåar det gjæller kriminelle saker, som bare
støttes av indiciebevis, og som fanatismen og fordommen fra
første færd av har bragt paa avveje?
Indiciebeviserne er i sig seiv av tvilsom værdi. Naar de
staar alene, bør de aldeles ikke (eje den magt, som de nu
har. Det er arv fra en mindre nøjeregnende, mere barbarisk
retsfølelse. De fører endnu idag til mange grusomme fejl
tagelser; av dem, som er opdagede, kan vi slutte os til de
end flere, som ikke er biet opdagede. Og dog blir vi ved!
Saa overordentlig som vor psykologiske viden nu er
vokset, og daglig vokser, maa det være et kulturkrav, at
indiciebeviserne, nåar de staar alene [og i motstrid med det
psykologiske skjøn, ikke maa kunne sejre. Det er for mid
delaldersk.
Vi har nætop nu en saadan sak i Norge. Paa lutter
indicier er en ung, godslig gut dømt for at have myrdet sin
plejemor, skjønt der blant psykologer, saavidt jeg kjænner til
det, bare er én mening om, at han er uskyldig. Men «av
mangel paa bevis» nytter det ikke alt arbejde for at faa
saken optaget igjæn. Det psykologiske skjøn gjæller nem
lig ikke.
Her er en forbedring at inføre i alle lannes lovgivning.
End om Italien, som i mange stykker har sat sin retsforhand
ling paa den mest moderne fod, kunde gaa föran ogsaa i
dette? Gjøre det til en umulighed at dømme nogen paa
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
