Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Den græske sprogstrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Torp.
vi os saa til folkesproget, saa har vi modprøven og dermed
det fuldstændige bevis. Ifrå de herlige folkesange fra tyrke
kampene før og under frihedskrigen, de som Goethe beundrede,
og til Solomos og Valaoritis digte det som duer i den
græske skjønliteratur, det er digtet i folkemaal.
Utænkeligt er det jo ikke, at dette i fremtiden kan blive
anderledes. I denne generation er muligens talesproget mere
kunstig tillært end umiddelbart tilegnet fra barnsben alt
saa end ikke for rigtig levende at kalde. Men i de følgende
generationer maa det jo ialfald blive anderledes. Da vil bar
net ikke bare lære det i skolen, men høre det i hjemmet fra
første stund. Da maa jo dette fra de døde gjenopstaaaede
sprog blive det egte udtryk for sjælens rørelser. Mulig at
der da kan vokse frem i det en naturlig og egte digtning.
Men noget nemt haandterligt middel vil det tungvindte sprog
neppe afgive.
Dette var nu én stor og vigtig side. Og nu tidstabet?
Hvad der spildes af kostbar tid ved det indgaaende studium
af gammelgræske forfattere og gammelgræsk sprogform, som
drives i skolerne, baade som følge af den gjennem sekler
nærede beundring for disse, og fordi det ansees for nødven
digt for tilegnelsen af det moderne sprog det vil vore stor
tingsseminarister vistnok levende kunne sætte sig ind i.
Men seiv i de skoler, hvor gammelgræsk ikke læses
folkeskolen f. eks. seiv her gaar næsten al tid med til at
lære det vanskelige skriftsprog med sine mangfoldige ukjendte
ord og de mange kasus- og verbalformer, som folkesproget
ikke kjender, ikke at tale om den uhørt vanskelige orto
grafi, en ortografi, mod hvilken den engelske er den rene
barneleg, Hvad tid blir tilovers for nyttig kundskab, kund
skal) for livet?
At ogsaa det bombastiske, altid ligesom paa kothurne
vandrende sprog maa have en uheldig indflydelse paa folke
karakteren, synes givet. Det udvikler en usalig tilbøielighed
for tomt ordbram og kan ikke andet end skade sandfærdig
heden og virkelighedssansen.
Lad os nu se lidt paa folkemaalets stilling. Udenfor den
tyrkiske erobring stod der en liden oase, de joniske øer. Her
vokste der frem fra det 16de aarh. af under veneziansk ind
flydelse en fblkedigtning, som dog var af langt rangere betyd-
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
