Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgård: Dansk litteratur i 1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Fjeldgard.
godhed, hensyn, velvære; hun som kun kræver ét, kjærlig
hedens gjengjæld! Med dybt kjendskab har Karl Larsen
fremstillet, hvorledes denne forskjel i følelsernes art atter og
atter bryder frem under hverdagens samliv, hvorledes hendes
levende erkjendelse af den driver hende frem mod en krise.
Da optræder, ikke ulig antikens deus ex machina, en husven,
lige hjemkommet fra en reise. Takket være hans barnagtigt
selvtillidsfulde og mandfolke-klodsede tilnærmelsesforsøg
aabnes fru Antonies blik for selviskheden i hendes kjærlig
heds krav; medens hendes mand paa sin side forstaar, at
han ikke har levet sig saaledes ind i hendes liv, som hun af
sit væsens trang maa fordre. De mødes i fornyet varm og
inderlig forstaaelse og de gaar ind til deres daglige bord.
Med dette kjøligt egte glimt af hverdag afslutter Karl Larsen
sin bog, der ved sin dybe indlevelse i stoffet og ved sin sand
dru fortælling sagtens vinder tilgivelse for sin altfor tørre
logik og sprogets ikke uangribelige entonighed.
Fra den solide jordbund, vi med Karl Larsen har van
dret paa, fører Karl Gjell er up os med et dristigt fantasi
spring op i hine følelsens og tænknirigens høieste sfærer,
hvorigjennem Buddhas lære svang sig op til Nirvanas
ufattelige linde. Hans i dansk litteratur enestaaende verk,
«Pilgrimen Kamanita», er en gjendigtning i fortællingens
form af den oprindelige buddhismes tankeverden og følelses
liv. I korte, meget klare kapitler fortæller den den indiske
kjøbmandssøn Kamanitas tilværelsesløb: hans verdsligt sin
dede ungdomsliv; hans kjærligheds opblomstren og sønder
knusning; hans lede ved livets rigdom og yppighed; omven
delsen til den asketiske levemaade; mødet med Buddha, hvem
han ikke kjender og ikke forstaar; hans pludselige død og
gjenopvaagnen i det forgjængelige paradis, hvor han møder
sin elskede Vasitthi, som fører ham frem til erkjendelsen af
al tilværelses intethed; endelig gjennem Brahma-verdenens
undergang hans indgang til Nirvana. Gjellerups fremstilling
af buddhismen falder i hovedtrækkene sammen med den
karakteristik, Chamberlain giver i «Die grundlagen», og
som «Samtiden» meddelte i forrige aargang. Kun paa et
punkt, rigtignok et kjernepunkt, synes Chamberlain at udflade
Buddhas tanke. Det er i hans betegnelse af Nirvana som
den absolute død, det rene intet. Gjellerup’ giver en dybere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
