Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgård: Dansk litteratur i 1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Fjeldgård.
der hvor tre rigers omraader mødes. Moderen var dansk;
gjennem hendes dæmpet skjønne sang, sløret af længselens
vemod, har han indsnget kjærligheden til hendes fjerne fædre
land. Faderen, grev Ujhåzy, har intetsteds hjemme. Hans
fedreland er øen, «de forbandedes ø», Ujhåzyernes arveie,
som ingen stat har styret over, et tiltlugtsted for alskens sam
menløbet pak og fredløse menneskebørn fra de mødende riger.
Og Joån arver slegtens forbandelse, den at være nden fædre
land, nden borgerret i lighed med andre mennesker, seiv de
usleste og elendigste. Fra den gang, forbandelsen første gang
slynges ham i aiisigtet af hujende pøbel i den serbiske nabo
by, undflyr han den aldrig. Intetsteds, hvor han paa sin
omflakkende færd som reisende virtuos nåar hen, ved han
sig sikker, at ikke haanen igjen rammer ham: Han dér,
han tæller ikke med en Ujhåzy fra de forbandedes ø!
Indtil han endelig kaldes af minderne om sin moders sange,
hjem til hendes land hjem, om han dog mulig kunde
tinde det ene sted paa jorden at føle sig hjemme. Alt
dette, der gives i erindringsbilleder, svævende giennem Joåns
bevidsthed, medens han i den danske jernbanekupé nærmer
sig grænsebyen, hvor han iaften skal give koncert alt dette
er fremstillet med en kunst, der er som gjennemglødet af in
tens lidelse og hamret i form med den fasteste og mest gjen
nemarbeidede teknik, Herman Bang nogensinde har drevet
sig op til. Som enestaaende eksempel paa hans spillende
impressionistiske mesterskab maa jeg nævne billedet af de
reisende virtuosers diner i orient-eksprestogets spisesal. Og
dog nåar denne første bogs smertefyldte og mesterlige kunst
ikke den geniale bredde i anden og tredje bog, der af en fylde
af enkelttræk med mægtigt gribende foredrag fremmaner det
tragiske billede af det danske folk. Umuligt at gjengive
indtrykket af den vrimmel af iagttagelser, af samtaleudsnit,
miner og bevægelser, lys- og lydfænomener, som med en alt
beherskende teknik, i lige grad digterens, skuespillerens og
seeneinstruktørens, er arbeidet sammen til en gjenskabelse af
nogle timers tindrende liv, samlivet mellem Joån Ujhåzy og
hans mødrene landsmænd, tyve, tredive særprægede menneske
væsener, udgjørende lige saa mange slaaende egte typer af
vort folk. Ugjørligt at eftervise bevægelsen indenfor disse
timer fra den brede, gemytfulde samfølelse, gjennem næ-
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
