Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
ændre distrik t sin dd el in gen. Og det er statistisk klart, at
ved de smaa bataljonsdistrikter efter indstillingen maa en saa
dån ulighed med underskud og overskud indtræde mere end dob
belt saa hurtig som nu med de dobbelt saa store. Og nu bliver
det ogsaa spørgsmaalet er forsvarsdepartementet opmerksom
paa, at dette med de «flere tusen mand mere» overhovedet
ikke har noget med opbudsinddelingen at gjøre? Eller er det
ikke opmerksomt paa det? Begge dele er ilde.
Man kunde være tilbøielig til bare at holde sig til det komi
ske i saadan argumentering ud fra sagkyndighed, autoritet a la
Köpenick, som de flere ugers hurtigere mobilisering, de tlere
tusen mand mere, de heste til 5 eskadroner, som er skallet,
trods besparelser paa budgettet (man kunde nævne i rækken
ogsaa de autoritære udtalelser om forholdet i militærmagterne
med hensyn til 3-bataljons regimenter og 4-kanonbatterier, som
skulde tvinges frem). Men for alle, som føler varmt for Norges
forsvar, maa det virke trist, at de høieste militære myndig
heder kan motivere sine forslag paa slig vis. Det svækker
autoriteten, nedsætter tilliden til vort forsvars ledelse, nåar vigtige
forslag fremsættes og begrundes paa en saa letvindt maade. 1
Ligeoverfor kaptein og kontorchef i forsvarsdepartementet
hr. I. E. Christensen og hans overlegne udtalelser om mine
misforstaaelser, mit übekjendtskab med militære forhold, usag
kyndighed o. s. v. vil jeg tilslut indskrænke mig til dette raad :
kom med de faktiske paavisninger, eller logisk begrundelse, det
virker alligevel i længden bedre end affeiende «sagkyndighed»
eller übegrundede autoritetspaastande svøbt i de militære hemme
ligheders kappe. Vi er ikke i Köpenick, hr. kaptein !
Kaptein Christensen kommer ogsaa ind paa et emne, som
ogsaa ellers optager tankerne nu, medens n øit r a 1 itet s t r a k
tater forberedes. Det er Norges krigspolitiske stilling i almin
delighed, dets udsigt til at komme i krig. Kapteinen vil imøde
gaa mig, som skal «argumentere vid fra, at en krig med Sverige
er en umulighed». Dette er naturligvis en «misforstaaelse».
Kapteinen kan jo ikke vide, at jeg i ikke langt fra ligemange aar,
som han har levet, har hævdet, at det land, som Norge havde
størst udsigt til at komme i krig med, netop var Sverige saa
længe som til unionen var godt og vel afviklet. Men i selve den
artikel, han angriber, skriver jeg dog kun, at det skulde frem
deles ikke kunne tænkes muligheden af en indbyrdes selvmorderisk
broderkrig mellem de to folk paa den skandinaviske halvø
1 Velgjørende virker det midt i dette at finde, at generalstabschefen
som dog skulde kjende bedst «mobiliseringshemmeligbederne» — aldeles ikke
kjender til disse «flere uger hurtigere», «tlere tusen mand mere». Han holdcr
paa den gjældendc nationale opbudsordning.
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
