Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
liggende, krigen med eller krigen mod Sverige jeg seiv mener
altsaa, at efter unionsopløsningen, nåar vi ikke har de utilfreds
stillende unionsforhold at være usams om, skulde i al sund
fornufts navn udsigterne til krigen mod Sverige være mindre.
Men ihvertfald maa alle være enige om, at vi maa være fuldt
forberedt ogsaa for en krig sammen med Sverige, hvor Norges
fremtid kunde komme til at maatte sikres ved kampe udenfor
Norge Sverige er som bekjendt ikke vort eneste naboland, som
kaptein Christensen meget rigtig bemerker. At ødelægge en
hærordning, som er fortrinlig tilpasset for denne mulighed, sam
tidig med at være fuldt tilpasset ogsaa for kampen udelukkende
indenfor vore grænser det skulde man nødig gaa til af mili
tære grunde heller.
Ikke saa at forståa, at jeg mener, at landværnet skulde
være übrugeligt udenfor Norges grænser. Det vilde f. eks. være
hvad jeg ofte har sagt — en forbrydelse mod nationen at und
lade at bruge landværnsbrigader samlet i Indherred til undsæt
ning af et truet norsk linjearmékorps, som under en suppo
sition kanske en af de sandsynligste af alle var opmar
scheret i Jemtland eller Ångermanland. Landværnsbestemmelsen
i grundlovens § 25 burde utvilsomt være forsvundet «ifølge stor
tingsbeslutningen af 7de juni 1905» ligesaavel som de andre sat
ser i paragrafen, som var betinget af unionen. Man bør, nu
som under unionen, organisere hæren efter de almindelige krigs
politiske, nationalt strategiske forhold, som er uforandret slig, at
kun en uforsvarlig kortsynt tankegang kan føre til den slutning, at
«spørgsmaalet om unionskontingent er nu bortfaldt» (regjerings
indstillingen side 11). Og det er saavidt jeg ved ikke benegtet
af nogen, at vor nugjældende ordning har et væsentligt fortrin
for den foreslaaede, nåar det gjælder «unionskontingenten», det
vil sige, at forsvare Norges uafhængighed sammen med det erie
naboland, vort frændefolk, mod det andet.
Naar man har friskt i minde tiden til for faa aar siden, da
særlig de specifikt militære fandt det ligefrem kriminelt, «høifor
ræderi», at argumentere ud fra tænkeligheden af en krig mod
Sverige, virker det ikke netop imponerende, nåar «sagkyndig
heden» nu pludselig vil gjøre det til «manglende forstaaelse af
militære forhold» overhovedet at argumentere ud fra muligheden
af en krig sammen med Sverige mod en anden nabo. Det er
et sprang for den militære «sagkyndighed» fra at sætte alt ind
paa at faa «en liden, men god linjearmé», væsentlig beregnet
til at virke paa «de svenske sletter», til overhovedet ikke at tåge
hensyri til en unionskontingent, et forsvar af Norge udenfor
vore grænser ved sit hærordningsforslag. For dem, som ser den
norske nations udviklingsbetingelser i lidt mere sammenhæng,
kan det ikke være tvil om, at vi nu maa ordne os for det fæl
les forsvar med endog særlig omhu.
Det er de almindelige geografiske og nationale grundforhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
