Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
for en fri diskussion om emnet. Her kan jeg da nærmest ind
skrænke mig til spørgsmaalet, hvilke forandringer Karlstadover
enskomsten har bragt i det strategiske grundlag for vort befæst
ningssystem. Som bemerket allerede umiddelbart efteråt stor
ting og rigsdag havde godkjendt den, maatte der nødvendigvis
straks skalles erstatning for de efter de svenske vilkaar sløifede
befæstninger foran vor hovedforsvarsfront. De smaa spærre
forter og skanser i dehleerne, som fører ind mod Glommenlinjen,
maatte naturlig erstattes ved en forsterkning af denne seiv.
Naar de fremskudte permamente verker ved Svinesund—Fredrik
sten—Tistedalen maatte sløifes, maatte hovedfrönten mod syd
Tune— Raade skaffes sterkere, mere permamente verker, Ørjes
maatte flyttes tilbage mod Fossum bro— Onstadsund, Dingsruds
mod Blakjer. Det er imidlertid en elementær grundsats i strate
gien, at en vidtløftig elvefront ikke kan forsvares mod en sterk
Fiende, som kan brede sig Mt langs den og seiv vælge sit sted
til overgang. Der maa skaffes tilveie sikre brohoveder for for
svaret paa modsat bred for at kunne virke mod fiendens flanker
og hindre ham i at udbrede sig frit østenfor Glommen. Det
maa gjentages, at det afsnit, det gjælder at forsvare, har en
ganske enestaaende betydning. Det er de 3 pet. af landets
overflade, hvor 30 pet. af dets befolkning, 40 pet. af dets øko
nomiske kraft, dets civile og militære centralorganer, hærens og
flaadens hovedoplag, det dominerende centrale knudepunkt for
kommunikationerne ligger samlet og sterkt udsat i landets
sydøstlige hjørne. Her maa bruges uvanlig omhu i forsvarets
förberedelse. Vi maa opbyde, hvad vi kan, for at hindre en
fiende sydfra at trænge nordover østenfor Glommen, mod Rome
rike og Kristiania-afsnittet fra den kant. Et uafviseligt krav
i en rationel forsvarsordning bliver derfor at skaffe de nødven
dige permamente befæstninger øst for Glommen søndenfor Øieren.
I Askim —Trøgstad har man ypperlig situation for et saadant
strategisk brohoved, som kan stanse en fiendtlig fremrykning
østenfor vor hovedforsvarsfront. Da ogsaa Kongsvinger efter
overenskomsten er dømt til at blive forældet med tiden, bør
vistnok samtidig det strategisk betydningsfulde Nes mellem
Vormen og Glommen forberedes for forsvaret ved passagere
verker.
«Skal dette endda faa lov at forestaa? Skal vi nu væbne
os imod hverandre bagenom det neutrale landebelte, som ligger
mellem os? Skal vi sætte op nye fæstninger og kanoner paa
begge sider?» spørger Halvdan Koht («Samtiden» 1906,
side 588) og svarer: «i Norge faar det siges saa sterkt som det
gaar an: Nu faar det være slut!»
Jeg ved ikke, om Koht har været opmerksom paa den enkle
ting, at hvad han her kræver, er, at vi ogsaa skal lade vor
naturlige forsvarslinje ligge aaben ligeoverfor hvilketsomhelst
an det land, hvilkensomhelst tænkelig fiende. Det vitale punkt
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
