Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Christian Michelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
Og i borger-repræsentantskabets følgeskrivelse heder det:
«1500 mand af vore tropper, som ligger i lægderne, er ind
kaldte. En stor del ikke-borgere og borgere har tilbudt sig
frivillige at lade sig øve i vaaben. En stor tilførsel af korn
og næsten alle slags varesorter har vi havt ; vi sagde maaske
ikke formeget, om vi angav, at Bergen siden vaabenstilstali
den har faaet henimod 100000 tønder kornvarer. Disse ei
de nyheder, som vi kan meddele Dem.»
Lidt indflydelse havde det maaske paa bergensernes
holdning, at de befandt sig saa langt fra begivenhedernes
midtpunkt, at de havde mindre let for at sætte sig ind i,
hvor ugunstig stillingen var. Nogen egoistisk betragtnings
maade: lad krigen komme, krigsskuepladsen blir ikke Ber
gens stift ligger ikke heri. Tværtimod kunde Bergen vente
at bli baade indirekte og direkte sterkt berørt af en krig;
noget af det første, en maritim straffeekspedition fra interes
serede magter vilde komme til at gjøre, var sandsynligvis at
atlægge et besøg paa Bergens vaag.
Bergensernes holdning i 1814 förekommer mig særdeles
karakteristisk. Bergens mænd opførte sig dengang som de
resolute og handledygtige folk, de i virkeligheden er. Naar
henved hundrede aar senere en lignende situation opstod, og
regjeringen i det kritiske øieblik viste sig saa beslutsom som
den gjorde, er det et tilfælde, der i høi grad ligner en tanke,
at dens ledende mand var en bergenser.
Der har været talt meget om bergenslyriken, og seiv det
her nævnte tilfælde, fra 1814, er undertiden blit skrevet paa
dennes konto. Hvis man betænker den omhu, hvormed man
samtidig forberedte sig, viser det kun, at begeistring og solid
praksis kan gaa haand i haand. Inderst inde er bergenserne
ikke lyrikere. Deres vanlige lyriskhed er en tradition, en
festdragt. Men de har ogsaa en form for lyrik, som i dri
stighed overgaar alle andre nordmænds. Men denne lyrik
faar aldrig sit udslag i drømme. Den er expansiv, den blir
til forvovne handlinger. Den er forbundet med en bestemt
art af mod. Sjømandens og spekulantens mod. Roman
tikens store repræsentant i Bergen var Ole Bull. Han begik
to store lyriske bedrifter: han skabte den nationale scene,
og han grundlagde Oleana. Det er Bergens bidrag til den
norske romantiske historie.
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
