Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 - Samtiden. 1907.
Fossespørgsmaalet.
samme vilde sikkerlig ogsaa blive tilfældet i et land som
Frankrige, hvor metalforekomsterne af staten frit koncessio
neres, til hvem den tinder for godt (ikke som hos os, i Tysk
land og Italien nødvendigvis finderen eller som i Belgien
grundeieren) og mod en afgift af indtil 5 pet. af grubens
nettoudbytte. Ogsaa her vilde vel et bjergverksmonopol eller
endog blot en gjennemført fiskal udnyttelse af bjergverks
koncessionerne føles som et voldsomt brud paa det hidtil
bestaaende og paa hidtil gjældende retsprinciper.
Sagen er, at den kontinentale retsopfatning med hensyn til
vasdrag i virkeligheden nøie svarer til retsopfatningen med hen
syn til de grundeiernes raadighed unddragne mineralske feiter.
Man har nemlig tidligere i de kontinentale stater praktisk
talt «muthet» vandfald, som man har muthet gruber, og
som ved disse har det ogsaa ved hine gjerne været saa, at
den som først kom til møllen, først fik male, seiv om dette
ikke har været udtrykkelig lovbestemt. Som man har havt
en «bjergverksfrihed», har man ogsaa havt en «vandfalds
frihed». Og begge disse friheders øiemed har oprindelig
været det samme: at fremme den private foretagsomhed og
den frie konkurrence og derved ophjælpe bjergverksdriften
eller industrien.
Tidligere medførte denne «vandfaldsfrihed» ingen synder
lige ulemper. Vandfaldene benyttedes tidligere væsentlig kun
af møller og brug, som, hvor betydelige de end kunde være,
dog kun hver for sig i en mindre grad lagde beslag paa den
forhaandenværende vandkraft, og da en overføring af den
ved vandfaldet udvundne kraft paa større distaneer endnu
var ukjendt og vandkraften saaledes maatte udnyttes paa
stedet, kunde en merc udstrakt benyttelse af vandkraft blot
finde sted paa de for industrielle bedrifter mere heldigt be
liggende punkter. Til nogen videregaaende monopolisering
af vandkraft kunde der saaledes under disse omstændigheder
vanskelig være anledning.
Disse forhold har imidlertid i høi grad forandret sig efter
de store hydraulisk-elektriske og elektrotekniske fremskridt
siden begyndeisen af 90-aarene i forrige aarhundrede. For
det første kan med de nye elektro-kemiske og elektrometal
lurgiske metoder store vandkraftsmængder nu udnyttes af en
og samme bedrift til fremstilling ad elektro-kemisk vei af
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
