Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fossesporgsmaalet.
til vandkraftens elektriske overføring var gjorte, men endnn
ikke havde faaet nogen praktisk anvendelse, blev der under
henvisning til disse erfaringer raabt alarm: Her kommer der
noget nyt, som vil gjøre vandfaldene til en ganske anden
rigdomskilde end hidtil, men som tillige ogsaa vil lægge fa
rerne for en monopolisering meget nær. Nn gjælder det i tide
at indrette sig efter de forandrede forhold og ikke gjøre de
gamle dnmheder op igjen. Vandfaldene vil blive en naturlig
herlighed af stor værdi, som ikke maa foræres bort ved en
under disse omstændigheder aldeles uanvendelig «vandfalds
frihed». Lad staten forbeholde sig de endnu ikke bortkonce
derede vandfald og seiv udnytte dem. Dette vil være baade
i statens og kraftkonsumenternes interesse, og en saadan stats
drift af vandkraftanlæg vil være en meget enkel og ligefrem
affære, som staten meget vel kan magte, da administrationen af
saadanne anlæg vil være ganske anderledes let end f. eks. en
statsjernbanedrift Ved et saadant vandkraftmonopol vil staten
ogsaa sikre sig den for eget behov f. eks. til jernbanedrift for
nødne vandkraft og ikke resikere at komme i den stilling i dyre
domme at maatte kjøbe sin egen vandkraft tilbage fra konces
sionærer, som efter det hidtil befulgte koncessionssystem paa
det nærmeste kan siges at have faaet vandkraften til foræring.
Allerede i 1891 blev disse idéer fremholdte i en petition
til de schweiziske forbundsmyndigheder"fra den schweiz
iske «Frei Lands»-förening (saa kaldet etter dr. Theodor
Hertzka’s bekjendte, i 1890 udkomne bog «Frei Land»,
hvori forfegtedes idéer, som i det væsentlige var overensstem
mende med Henry Ge o r ge’s). Denne petition, som kan siges
at danne det historiske udgangspunkt for den stedse voksende
bevægelse for statsvandkraftsmonopolet eller ialfald for en reform
af det hidtil anvendte koncessionssystem for vandfald, førte
rigtignok ikke straks til det tilsigtede maal, indførelsen af et
forbundsmonopol for vandkraft, et maal, der for den sags
skyld endnu ikke er naaet og vel neppe bliver det. Men
spørgsmaalet var dog vakt, og ændrede anskuelser gjorde
sig snccessive mere og mere gjældende. Den ene kanton
efter den anden begyndte at forandre sine vasdragslove eller
ialfald sin koncessionspraksis, at opstille strengere betingelser
for meddelelse af vandfaldskoncessioner, begrænset koncessions
varighed (fra 99 og lige ned til 50 og 40 aar) og gratis over-
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
