Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fossesporgsmaalet.
I Bad e n har denne bevægelse ført til, at man i 1899
fik en ny vasdragslov, hvorved den hidtilværende «vandfalds
frihed» er bleven adskillig begrænset. Medens koncessionerne
efter den tidligere lov af 1876 meddeltes for bestandig og
gratis, kan de efter den nye lov meddeles for et begrænset
tidsrum og mod en afgift, ligesom der efter loven er adgang
til at betinge sig gratis overgang af vandkraftanlægget til sta
ten ved koncessionstidens udløb. Særlig for de koncessioner,
som er meddelte de store vandkraftanlæg ved Rhinen, Rhein
felderverket og det store Laufenburgerverk, har man opstillet
særdeles indgaaende og indskrænkende koncessionsbetingelser:
Begrænset koncessionstid (90 og 80 aar), ved hvis udløb ver
kerne gratis tilfalder staten, bestemmeise om, at selskabernes
nettofortjeneste ikke maa overstige 10 pet., idet i tilfælde den
større fortjeneste skal anvendes til nedsættelse af kraftpriserne
til fordel for forbrugerne, forbud mod priskoalitioner med
andre vandkraftanlæg og forpligtelse til at kræve lige priser
af kraftkonsumenterne under lige forholde, forpligtelse til at
afgive en vis del af kraften til smaaindustrien og til staten
paa visse forudbestemte vilkaar, adgang til kontrol med sel
skabernes forretningsførelse ved indberetninger og ved en af
regjeringen beskikket kommissær. I det hele synes man at
have garderet sig saa godt som vel mulig.
I F r ank rige overdrog regjeringen i 1897 en af statens
overingeniører at udrede vandkraftspørgsmaalet. Efter at
have stnderet forholdene i Schweiz og Italien afgav denne i
aaret 1899 en indberetning, som foranledigede et af regjeringen
i 1900 forelagt lovforslag, der foruden at ndvide det for de
seilbare vasdrag gjældende koncessionssystem til ogsaa at
omfatte de ikke-seilbare vasdrag, nåar blot vandkraftanlægge
nes størrelse var over 100 hestekræfter, ogsaa vilde gjøre disse
koncessioner afhængige af flere indskrænkende betingelser,
saasom afgivelse af en vis kraftmængde til staten gratis eller
for reduceret pris, gratis overgang af anlægget til staten ved
koncessionstidens ndløb, adgang for staten til at indløse an
lægget efter 15 aar etc. Lovforslaget vakte imidlertid megen
modstand og er ikke blevet lov, men har et par gange senere
været fremsat som privat forslag, sidste gang i 1906.
Ogsaa i Italien har vandfaldspørgsmaalet vakt megen
strid. I 1898 fandt den daværende minister for de offentlige
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
