Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fossespørgsmaalet.
Vandkraftspørgsmaalets nuværende stilling i de interes
serede stater paa det europæiske kontinent kan i korthed
præciseres derhen, at det vandkraftsmonopol for staten, hvor
for der har været agiteret saa meget, endnu intetsteds ved lov
er gjennemført, og at der vel heller ikke er store udsigter til,
at det vil blive gjennemført ved lov i nogen nær fremtid,
seiv ikke i Schweiz, hvor dog særlige omstændigheder taler
til fordel for et forbundsmonopol, idet et saaadant monopol
vilde være i de industridrivende, men i regelen paa vand
kraft fattige kantoners interesse. En anden sag er, at stat
og kommune i stedse stigende udstrækning kan forventes at
ville gaa i gang med vandkraftanlæg for egen regning, hvor
dertil maatte være opfordring, og vi har allerede seet, at ad
den vei nogle af de mindste eller paa vandkraft fattigste
schweiziske kantoner allerede de facto kan siges at have faaet
et kantonalt vandkraftsmonopol.
Derimod synes man overalt mere og mere at stille sig
paa følgende standpunkt: Straks at forbeholde staten al uop
tagen vandkraft for at udnyttes ved den er ialfald for tiden
ikke tilraadeligt og selvfølgelig end mindre at lade staten over
tåge ogsaa de allerede bestaaende af private drevne elektriske
vandkraftanlæg. Disse store vandkraftanlæg er endnu noget
nyt, og der bør endnu samles flere erfaringer. Et vandkrafts
monopol for staten vilde medføre, at statsmidler og statskre
dit maatte engageres i disse saa kostbare anlæg, hvis rentabili
tet i hvert enkelt tilfælde er vanskelig paa forhaand at be
dømme, navnlig der, hvor afsætning af den producerede
energi først maatte oparbeides. Staten maatte i saa tilfælde
seiv besørge de omfattende udbygnings- og installationsarbei
der, hvortil den neppe kan siges at være særlig skikket. En
ten vilde staten maatte overtage en betydelig resiko ved ud
bygning af vandfald, hvis kundekreds først maatte oparbeides,
en opgave, der ikke netop passer for en statsadministration,
eller man vilde blot faa en altfor sparsom udbygning af vand
fald paa grund af altformegen forsigtighed. Lad derfor den
private foretagsomhed besørge vandfaldenes udbygning og
anlæggenes indarbeidelse og lad den faa sidde med anlæggene
i en passende tid til at faa anlægsomkostningerne amoftiserede
og en rimelig avance af foretagenderne, og lad saa anlæggene
ved koncessionstidens udløb uden vederlag tilfalde staten.
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
