Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet» - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
ogsaa saa at den internationale situation er mere kompli
ceret nu i 1907 end den var i 1899, da afvæbningsproblemet
sidst blev drøftet. Dengang havde de Forenede Stater bare
saavidt vist sine imperialistiske tilbøieligheder i krigen mod
Spanien. Nu er de Forenede Stater vokset op til at bli en
af de aktivt ledende verdensmagter med «interesser» baade i
Atlanterhavet og i Stillehavet. Og Japan er kommet til
som den ottende i stormagternes kreds, med sine ærgjer
rige planer, som synes at true baade den ene og den anden
af de gamle magter.
Utvilsomt er der herigjennem skabt fare for flere kon
flikter, for flere krigsmuligheder, som staterne maa assurere
sig imod. Ligevegtstilstanden, som er det nuværende poli
tiske systems normale tilstand, er übetinget labil.
Men paa den anden side har magterne gjennem sine
«ententer» og sine «alliancer» skabt en modvegt mod usik
kerheden, udviklet et formeligt reassurancesystem, som til en
viss grad ialfald neutraliserer krigsfarerne : Frankrige er Rus
lands allierede, men det har en «hjertelig forstaaelse» med
England, hvis allierede atter er Japan, Ruslands fiende fra
sidste krig; og Italien, som officielt fremdeles staar i tre
magtsforbundet, er traadt i nært og förtroligt forhold ikke
alene til England, hvem tyskerne, Italiens forbundsfæller,
gjerne udpeger som sin fiende, men ogsaa til Frankrige, en
af de magter som tremagtsforbundet siger sig rettet mod.
Den mere forsonlige stemning som disse reassurancer, disse
indbyrdes krydsende alliancer og forstaaelser fremkalder,
har kanske tydeligst givet sig udtryk i de mange voldgifts
traktater som er sluttet i de sidste tre-fire aar. Seiv om
disse mest gjælder sager af juridisk natur, Iraktatfortolkning
o. 1., som neppe i sig seiv kunde tænkes at føre til krig,
saa er dog selve deres tilværelse et symptom paa at der er
indtraadt en ny international stemning.
Der skulde derfor i de politiske tilstande netop være
betingelser tilstede for at naa frem til en overenskomst
om en stans i rustningerné. Og én betingelse til er tilstede
i den erkjendelse, som alle er fælles om, at en krig ført her
i Europa mellem stormagter vilde medføre konsekvenser
saa rædselsfulde, saa uanede, at ingen vover at slippe kri
gen løs.
184
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
