Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet» - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
mængde eller til det samlede statsbudget. Der er atter her
kun ett grundlag at bygge paa : den faktiske høide som mili
tærudgifterne i de forskjellige stater nu har naad til, og det
saavel drifts- som anskaffelsesbudget. Man maa jo gaa ud fra
at dette udgiftsbudget repræsenterer resultatet af vedkom
mende stats modne overveielse af hvad der behøves til dens
forsvar i den nuværende verdenssituation, under hensyn til
folkets økonomiske evne. Tar man gjennemsnittet af for
eksempel de sidste fem aars udgifter som udgangspunkt
som det ogsaa er blit foreslaat saa er overenskomsten
elastisk nok. Det vil stemme bedst med grundsætningen
om hver enkelt stats uafhængighed, at den faar fuld frihed
til at anvende dette beløb som den seiv finder mest for
maalstjenlig uden nogen kontrol af troppeenheder og
skibstyper, ting som de fleste stater desuden gjerne vil be
tragte som militær-professionelle hemmeligheder.
Sagen kan nok alligevel frembyde sine overordentlig store
vanskeligheder. Det vil allerede vise sig meget svært at
finde ud hvad der virkelig er staternes militærudgifter. De
forskjellige stater budgetterer paa forskjellig maade : i mange
stater opføres udgifter til hesteopdræt, som i virkeligheden ydes
af hensyn til hærens kavaleri, paa landbrugsbudgettet ; andre
steder som hos os staar fyrbudgettet under marinen.
Det første arbeide som maatte gjøres, hvis man kunde
opnaa principiel enighed om selve sagen, var derfor at sætte
igang et indgaaende studium af de forskjellige staters bud
getter og regnskaber, og paa grundlag heraf fastslaa hvad
der skulde regnes som militærudgifter.
Kom saa overenskomsten istand, maatte der vistnok ind
sættes en international kontrolkommission som fik at paatale
uregelmæssigheder, og som, hvis paatalen ikkc frugtede, kunde
indbringe sagen for en domstol der, efter bestemte regler,
blev at opnævne bland t Haagdomstolens medlemmer. At der
kan øves en saadan kontrol, derom er der ikke tvil. Det
sker jo allerede nu, kun ikke ordnet og regelmæssig, men
som saa meget i det mellemfolkelige samfund uordnet,
anarkisk. Gjennem pressen, gjennem militær-attachéer ved
gesandtskaberne, imellem som bekjendt ved spioner, folger
de forskjellige stater med skinsyge øine hverandres militære
udvikling.
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
