Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Breve og dagbøker fra det nationale gjennembrudds tidsalder. Ivar Aasens dagbok 1841
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivar Aasen.
hedernes Magt iøvrigt trykker ham nedad, saa bliver han
staaende der alene som et överflödigt Væsen, uden Ligemænd,
uden Selskab, og saaledes berøvet al den Fornøielse, som
Menneskers Selskab giver. Ingen vil ansee ham som hen
hørende til sit Kqmpagnie, og han maa ligesom stakkels
Wergeland «lade sig nøie med alle Partiers Mistanke».
Denne Dag gik hen uden noget Videre, idet jeg blot gjorde
mig færdig med adskillige Smaaforretninger for Andre, og siden
gjennemsaa Byen. Hvilken overordentlig Mængde af Folk, og
deriblandt ikke et eneste bekjendt Ansigt ! Dette Liv förekom
mig meget kjedsommeligt, og jeg længtes tilbage igjen. Hr.
G. 1, som jeg forhen kjendte, og som jeg strax ved Ankomsten
henvendte mig til, havde denne Dag Forretninger, men havde
bedet mig at komme til ham Mandags Morgen.
Jeg længtes meget efter at komme i en af Byens Kirker,
hvilke allerede i sit Udvortes ere saa kjæmpemæssige og im
ponerende. Jeg stævnede til Korskirken ; omendskjønt det
var tidligt, var dog, som jeg beklagede, allerede en Brude
vielse forbi ; og jeg fik blot see det viede Par, der kom til
bage fra Alteret. Bruden var iført en hvid Klædning og havde
blot en Myrtekrands omkring Hovedet uden noget Videre.
Ligesom denne Brud var den første af den «høiere» Klasse,
som jeg i mine Dage havde seet, saaledes var denne Brude
dragt netop den skjønneste og mest passende, som jeg nogen
sinde havde forestillet mig. Nu var det ogsaa første Gang
jeg fik høre et Orgel, og mig syntes, den Ros og Beundring,
hvormed mine Landsmænd saa ofte havde omtalt dette Kunst
værk, ikke var overdreven.
En Stund senere beg}mdte Prækenen. Tateren var, som
jeg siden erfarede, Hr. Daae 2 ; lian talede tiden Koncept, og
hans Tale var livfuld og kraftig. Af Dagens Evangelium «Om
de falske Profeter» tog han Anledning til at tale om Tidens
Aand og dens Indflydelse paa Menneskets Religiøsitet. Et
Stykke af Talen förekom mig især mærkeligt, og jeg vil, saa
vidt det har fæstet sig i min Hukommelse, optegne samme :
1 Sandsynligvis konsul Jens Gran, f. 1794, d. 1881, forretningsmana og
kommunemand i Bergen, og i flere tingperioder stortingsmand derfrå.
2 Hans Daae f. 1808, d. som sogneprest til Kragerø 1865; han var fra
1837 til 1850 resid. kapellan ved Korskirken i Bergen.
Iste August (Søndag).
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
