Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
kampen for tilværelsen og kjønsudvalget er blevet, saa staar
de fremdeles som de vistnok almindeligst godkjendte, seiv
om de ikke er helt tilstrækkelig alene som forklaring. Vi har
af botanikere fra van de Vries til Mac Do ugal faaet høre
om pludselige sprangvise transmutationer til udpræget nye
former, og det skulde ikke være vanskeligt heller som jeg
har pegt paa for en del aar siden at antage, at der «til
feldig» nedarvedes en disposition til variering i en bestemt
retning som hos faa slegtled i begrænset felt kunde virke
hurtig artsdannende. Men i hvert fald, den palæonto-biolo
giske udvikling synes fremdeles ikke at kræve nogen sær
skilte kræfter, en særegen teleologisk virkende «livskraft» for
sig, mere end arveligheden ellers.
I det store problem hvorledes en udviklet personlighed
kan modtage arv helt ned i den fineste aandelige eller legem
lige detalj fra begge forældre og bevare denne arv gjennem
den enkle celle og de simple cellesamlinger, han engang har
været indskrænket til, er utvilsomt vanskelighederne ved at
naa frem til en mekanisk-kausal forklaring stillet i skarpest
lys. Det er da ogsaa her hypoteserne under den nye teore
tiserende retning i biologien har arbeidet mest med nyheder :
bioblaster, plasomer, pangener, idioblaster og bioforer m. m.
Det er de hypotetiske biologiske elementer som skal skille sig
fra alle andre molekularkomplekser ved at kunne assimilere
stoffer, vokse og forplante sig ved deling o. s. v., som alene
findes hos levende væsener. Det er imidlertid at merke, at
man kim har flyttet vanskeligheden et lidet skridt, om man
henlægger det element til en del af cellen iste
detfor til den hele.
Det er paavist en hel del forhold ved cellen, som maa
synes absolut uforstaaelige, hvis man gaar nd fra blot fysisk
kemiske kræfter. Naar enhver segmentcelle i et befrugtet eg
kan udvikle sig til et foster, nåar igjen en gastrula kan blive
til to saa kan man ikke tænke sig noget lignende ske meka
nisk, man kan ikke dele en indviklet maskine i to lige
danne igjen. Og ingen cellulär mekanik synes at kunne for
klare, at der fra regnbuehinden hos en firfisle kan vokse ud
en ny linse, nåar den gamle er skaaret væk.
I det hele rhaa det svimlende komplicerte gjøre det van
skeligt at forståa, hvorledes livsprocesserne, vekst o. s. v.
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
