Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Georg Ossian Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Ossian Sars.
opgangstid i Norge ogsaa, som kom videnskaben til gode.
Sars, som var blevet professor i 1874, reiste i 1876 med
stipendium for at studere Middelhavets fauna. Og i aarene
1876—78 fandt den norske Nordhavsekspedition sted, et efter
nationens forhold virkelig storslaaet foretagende, som Sars
var en af forslagsstillerne til. Det var en selvfølge, at han
seiv fulgte med, og at hans arbeide veier væsentlig i de
betydelige videnskabelige resultater.
I 30 aar vedblev Sars at lede de praktisk-videnskabelige
undersøgelser af fiskerierne. Nu er det, som vi ved, blevet et
helt vidtløftigt apparat med særskilt styre, flere biologiske
stationer, eget specielt bygget dampskib, et betydeligt aarligt
budget. Naar nationen mere og mere har faaet øinene öp
for, at dette videnskabelige arbeide har sin væsentlige nytte
ogsaa rent praktisk, ligger det nær at minde om, at dette har
vokset sig frem saa at sige af sig seiv direkte af det arbeide,
som blev begyndt af den mand, som nu fylder sit 70-aar,
da han i 1864 reiste op til Lofot-fisket med et stipendium
paa ikke mange hundrede kroner, og at hans altid villige
hjælp fremdeles staar rede for alle de af hans elever, som
her har taget arv efter ham.
Det betydningsfulde arbeide, G. O. Sars har nedlagt i en
lang og ihærdig virksomhed paa dette felt, udgjør imidlertid
kun en enkelt side af hans rige virke. I mange aar har
liskeriundersøgelserne endog kim saa at sige været hans
feriebeskjæftigelse. Hovedvegten har ligget paa hans over
haands omfattende videnskabelige undersøgelse af de lavere
havdyrs biologi. I et betydeligt verk af 1878 behandlede han
Norges blød d yr, særlig de arktiske. Det er betegnende for
den maade, hvorfor G. 0. Sars hævede arven efter sin far,
at mens denne i sine «Bidrag» fira 1858 istedetfor de tidligere
(1846) kjendte 133 arter opførte 219, kan Ossian Sars i 1878
øge listen til 372 deriblandt 55 for videnskaben nye arter
en vekst altsaa i to slegtled som I—2—3.1—2—3. Men G. 0. Sars’s
zoologiske hovedfelt blev dog, som nævnt, den hele tid krebs
dyrene. Ogsaa her kan et par tal belyse omfanget af hans
virksomhed. Efter sin korte tur til Middelhavet i 1876 kunde
han øge antallet af kjendte arter i et par ræke-lignende
ordener (mysider og cumaceer) i dette saa vel undersøgte
felt fra 3 til 35. I den sidste aarlige liste over nye krebsdyr-
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
