Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Winge: Samfund, familje og skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfund, familje og skole.
Men eftersom standsforskjellen falder, bliver det stadig
klarere, hvor lidet det igrunden hermed er vundet, det
bliver mere og mere tydeligt og utvilsamt, at den samfunds*
mæssige ulighed mellem menneskene beror paa forhold, som
er af langt mere fundamental natur end standsorganisa
tionen. Bagenfor denne ligger nemlig familjeorganisationen;
og nåar lighedsidéen har fjernet stænder og privilegier, møder
den først sin farlige fiende familjeidéen.
Lighedsidéen bygger det menneskelige samfund som en
sammenslutning ai* enkelte individer uden hensyn til kjøn.
Eftersom nogle af disse dør, træder andre ind i deres plads;
men samfundet vedbliver at beståa som en organisation af
enkelte ligeberettigede personer; og mellem disse og det hele
samfund staar alene den politiske organisation, til hvilken
alle samfundets medlemmer har lige adgang. Lighedsidéens
fundamentale princip er dette, at kun personlige egenskaber,
ikke kjøn, afstamning eller arvegang, kan give den ene en
mere fremskudt plads end den anden. Lighedsidéen spørger
nemlig ikke, hvorfra et barn stammer, men alene om hvem
barnet er; og derfor maa barnets og den unges forpleining,
undervisning og opdragelse være samfundets ikke familjens
sag; og al arvegang maa afskaffes. Helt gjennemført vilde
ideen først blive, nåar samfundet kunde ordne sig paa saa
dan maade, at ingen faar vide, hvem hans forældre var.
Familjeidéen bygger derimod ikke det menneskelige sam
fund som en sammenslutning af enkelte individer, men som
en organisation af familjer; og om end forskjellen mellem
disses stilling i samfundet kan gjøres overmaade meget mindre
end den var f. eks. i middelalderen (og vel ogsaa mindre
end den nu er), og saaledes et moderne demokratisk sam
fund godt lader sig forene med familjesystemets bevarelse,
saa bevirker dog allerede arvegaugen, at denne forskjel ikke
kan ophæves. Familjesystemet kan heller ikke ophæve
kjønsforskjellen som grundlag for en forskjellig samfunds
stilling; th i dette systems fundamentale princip e r
net op dette, at mand og kvin de tilkommer hver
sin særegne stilling i samfundet, og med opgivelsen af
dette fundamentale princip er derfor familjesystemet dræbt.
Den historiske udvikling er i saa henseende lærerig.
Naar det menneskelige samfund har naaet et vist udviklingSr
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
