Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Winge: Samfund, familje og skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfund, familje og skole.
denne vil formodentlig falde billigere end en delt undervisning.
Arbeidet i hjemmet lægger heller ikke det beslag paa kvin
dernes arbeidskraft som i gamle dage, og med noget skal jo
de unge piger beskjæftiges.
Verdenshistorien bygger op og river ned for atter af
ruinerne at reise nye bygninger. Kampen mellem de gamle
stænder og lighedsidéen var et led i denne store verdens
historiske proees, og lighedens idé er en af de ædleste, største
og frugtbareste, som den menneskelige aand har fostret. Men
en endnu større rolle i verdenshistorien spiller familjesystemets
opkomst, undergang og nydannelse, og de vældige kræfter
som behersker denne udvikling.
De samme racer, nationer eller folk kan ikke altid herske
over andre og lede fremskridtet, og nåar tiden er inde, maa
de derfor overlade magten til andre. Det hele menneskelige
samfund har ligesom det enkelte menneske sit livsløb, det
vokser, nåar sin manddom, gaar i alderdommen tilbage og dør.
Under veksten oparbeider det en stærk familjeorganisation,
under tilbagegangen opløser det familjen og applanerer sexual
typerne; og ved denne proees forbereder det, saavidt langsomt,
at andre kan komme til, men derfor ikke mindre sikkert sin
egen undergang.
Familjens død er derfor samfundets død. Lighedsidéen
kan ikke helt seire, og kvindeemancipation altsaa heller ikke
midt gjennemføres, førinden familjesystemet er en saga blot,
derfor retter ogsaa i vore dage lighedsidéen sit hovedangreb
paa familjesystemet. Den europæiske familjes udsigter til
redning synes for tiden mørke; maaske vil udviklingens übøie
lige logik atter tåge magten fra de europæiske nationer, og
ingen germaner staar dennegang udenfor porten. Maaske vil
i en ikke fjern fremtid gule guvernörer herske i de europæiske
og amerikanske hovedstæder og gule arbeidere fylde fabrik
kerne. Endnu en stakket tid vil kanske enkelte kvinder sidde
i høie samfundsstillinger, hvor vi endnu ikke ser dem; men
det overveiende antal europæiske kvinder vil være trængt
ned henimod de prostitueredes klasse, og en del vil vel blive
reddede ind i nye familjedannelser.
Lighedsidéens tidsalder vil i ethvertfald være forbi.
Familjesystemets ødelæggelse tør derfor, nærmere betænkt,
ingenlunde være til lighedsidéens fordel, og denne tnrde derfor
261
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
