Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Breve og dagbøker fra det nationale gjennembrudds tidsalder. Ivar Aasens dagbok 1841
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivar Aasen.
thi jeg skämmer mig meget over ikke at være kommen videre,
og ikke at have udrettet mere end jeg burde have gjort for
10 Aar siden. Svaret syntes ogsaa at gjøre et übehageligt
Indtryk paa H— der vendte sig bort og optog Samtalen med
G—. Man talede om Skoler, om Studenter, om «Videnska
bernes Bane», om en vis Seie eller Sexe, der blot havde
lært en Smule Mathematik og dog kom i Skoleveien og blev
Noget. 1 Jeg gysede; thi blev der Tale om noget Saadant,
maatte jeg tilkjendegive, at dette ikke kunde være mit Ønske.
Min pekuniære Uformuenhed, Mangel paa Bekjendtskab til
et Liv i høiere Kredse, samt den skrækkelige Alder stod mig
for Øie. Wergeland gjorde, som bekjendt, nylig det For
slag 2, at man iblandt Konfirmanterne skulde udvælge dem,
der kunde blive bekvemmest til at studere; men man be
mærkede herimod, at det helst maatte overlades til den Dyg
tige seiv «at bryde sig en Vei» for at blive Noget. Men hvor
ledes, maa jeg spørge, skal man «bryde sig en Vei», nåar
man ingen Verdens Ting har til at bryde den méd? Man
maatte da enten strax kaste sig i Fremmedes Hænder for at
blive hjulpen; og det var ikke at bryde sig seiv en Vei, idet
man, uformuende til at gaae paa egne Been, blot lod sig lede
og bære af Andre, dem til Uleilighed og sig seiv til Ydmy
gelse. Kiler ogsaa maatte man for at fortjene sig seiv en
Skilling paatage sig et eller andet Arbeide-i en underordnet
og lav Stilling, hvor ingen Dannelse til det paatænkte frem
tidige Liv kunde erhverves; og førend den «Skilling», der
kunde være til nogen Hjælp, var fortjent, vilde han allerede
være saa gammel, at alt Haab var forbi; og saaledes gik det
efter Ordsproget: Koen dør, medens Græsset gror.
Af hine Raadslagninger kom imidlertid intet videre ud,
og jeg fulgte omsider hjem med G— og förblev længe hos
ham. Jeg lærte her, ligesom ogsaa fornen hos H—, at kjende
en meget elskværdig Familie, og blev derved meget bestyrket
1 Sjur Sexe, f. i Ullensvang 1808, d. 1888. Tok artium 1834, blev berg
mester ved Kongsberg sølvverk 1846, og senere professor i bergb3rgningslære
indtil 1876. Han utfoldet en betydelig virksomhet som matematisk og især
geologisk forfatter.
2 I Skillingsmagazin 1841, nr. 4. Jfr. brev fra C. Schwach til rektor
F. M. Bugge av 7. januar 1841 (Historiske Samlinger, 11, s. 211); Christianssands
posten 1841, nr. 5. (Meddelt av Halvdan Kont).
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>