Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Wille: Carl von Linné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ere» og saa nævner han nogle arter af følsomme
planter.
N. Wille.
eller ([vinna. Jag tror aldrig, att Poeten så nätt afbildat en
furia, som icke denna bättre henne repræsenterade, att man
ej utan orsak måste tro, att hon var kommen från Styx.
Hon såg ut helt liten, ansigtet var helt svartbrunt af rök,
ögonen bruna, lysandes, ögonbrynen svarta, håret helt beck
svart och omkring hufvudet nedslaget; härpå satt en röd,
platt mössa, kjortelen var grå, och i barmen, som såg ut
likt grodskinn, hängde långa, slankande, bruna bröst, men
messingmaljor stodo omkring. Omkring midjan hade hon
en gördel, på föttren kängor. Jag blef rädd af hennes första
åskådande. Sjelfva furian talar doch till mig med veksam
het och medynkan.»
Som naturforsker udmerkede Linné sig fremfor tidli
gere derved, at han kun vilde bygge paa iagttagelserne. Det
var ham fuldstændig ligegyldigt, hvad de mest berømte for
fattere havde sagt, nåar det ikke stemte med naturen; der
ved gjorde Linné et vældigt rydningsarbeide og grundlagde
naturhistorien som induktiv videnskab. Naar iagttagelserne
fordrede det, omformede han derfor ogsaa sine tidligere an
skuelsker; saaledes havde han 1751 udtalt den bekjendte
sætning: «Stenene vokser, planterne vokser og lever, dyrene
vokser, lever og føler», men efteråt han havde lært at kjende
«tluefælden» (Dionæa muscipula) og den «følsomme mimose»
(Mimosa pudica), siger han 1771 om planterne: «følsomme
Linnés storhed som naturhistoriker, særlig botaniker,
har i virkeligheden først i den seneste tid kunnet helt vur
deres; thi i meget stod han saa langt foran sin tid, at den
ikke kunde opfatte ham, eller bygge videre paa det grundlag,
han gav.
Alle ved, at Lin n é har opstillet et kunstigt system i 24
klasser, hvorunder alle planter blev indordnede, men det
benyttes ikke længere i den videnskabelige botanik. Det kan
dog ikke negtes, at dette system ved sin geniale simpelhed
fortjener beundring, og det har fremdeles pædagogisk betyd
ning som et let hjælpemiddel til at tinde en plantes navn.
Men Linné ansaa det seiv kim som et midlertidigt hjælpe
middel og fremholdt udtrykkelig det naturlige system
som botanikens maal; ja han opstillede endog ialt 67 natur-
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
