Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Scott: Det kalder saa sagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET KALDER SAA SAGTE
Uet kalder saa sagte bag aasens fjerne kam,
og det hvisker saa bønlig mod mit øre.
Jeg stanser og lytter . . . jeg tinder ikke fred,
og jeg ved ikke, hvad jeg skal gjøre.
Aa, kunde det blot hjælpe, jeg bøied mine knæ
og løfted mine hænder for at bede.
Vist, kjære, har jeg voldt dig usigelig ve,
men min elskede, du maa ikke græde!
Der stirrer et øie ira hver en liden blomst,
og det stirrer igjennem en tåare . . .
Det skjærer i mit hjerte, det skjærer som en kniv.
og jeg føler, hvor rødderne er saare.
Ak, kan du ikke glemme, jeg var dig ikke værd,
og jeg blev dig til liden glæde.
Imellem os staar skjæbnen med sit skarpeste sværd,
men min elskede, du skal ikke græde!
Jeg tøler en skjælvende mund paa mit kind,
og det mumier saa sødt i mit øre . . .
Jeg kaster mig ned i det duggede græs
jeg tør ikke, tør ikke høre!
Det er, som alt omkring mig blir sort,
og himmelen mørkner af vrede.
Aa, kunde jeg gjemme mig ganske bort
men, min elskede, du maatte ikke græde !
Gabriel Scott
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
