Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husmandsdrift og husindustri i Belgien.
overalt den raa mur. Gulvet er ofte kun stampet ler, og
seiv et stengulv er næsten en luksus. Vinduer og døre er
naturligvis umalede, og møblementet af den aller nødtørf
tigste art. Bordet er dækket til middag, d. v. s. et par ler
skaale er sat paa det bare bord. I den ene er der en suppe
kogt af opspædet kjærnemelk med tilsætning af boghvedemel ;
i den anden poteter, der spises med en sauce lavet af løg og
eddike. Kaffe brygget af cikorie og brød med eller uden
fedt, alt efter familiens formuesomstændigheder, fuldender
menuen, med mindre det er søndag, da lindes der maaske
en salt sild eller et diminutivt stykke røget flesk paa spise
sedlen. Den eneste dag aaret igjennem, paa hvilken den
flamske arbeider spiser kjød, er paa «Kermessen».
Men hverdagene er de alle strikte vegetarianere ; morgen,
middag og aften er maaltidet bestandig den samme mel
suppe med poteter. Jorden er blevet gjort saa dyr ved alle
disse menneskers arbeide, at adgang til den kun kan opnaaes
paa betingelser, der ikke levner dem saa meget af deres ar
beides frugter, at de kan spise sig mæt. Utroligt overtroiske
og uvidende mange af dem endogsaa ude af stand til at
skrive sit eget navn, for der er ikke tvungen skolegang i
Belgien er de ganske i hænderne paa de katolske prester,
der kun har ét formaal: at vedligeholde det aandelige mørke,
paa hvilket deres magt over sindene (og pengepungene)
beror.
I de senere aar har socialisterne ikke helt uden held
stræbt at sprede lys over landet. Lad længe nok være, at
dette lys i mer end en henseende vil vise sig at være en
lygtemand, saa er det dog langt at foretrække for den kleri
kale obskurantisme, der holder de stakkels bønder lænke
bundne baade aandelig og materielt.
Jeg kjørte engang med en flamsk bonde fra hans hjem
til Brussel, hvor han havde arbeide. Han havde et lidet sted,
som konen drev, og paa det hartkorn havde han 24 børn.
Det 25de havde han netqp betalt presterne 25 fr. for at faa
begravet. Han havde ikke helt for intet gjennemgaaet den
skole i socialisme, som arbeidertogene danner; men hvor
meget han end klagede over prester og jordleie, saa var han
dog bestandig bleven staaende paa det overleveredes hellige
jordbund. «Mais apres tout, nous sommes si tranquilles comme
293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
