Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnvald Moe: De store modsætninger i det nuværende Frankrig - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragnvald Moe: De store modsætninger i det nuværende Frankrig.
chand, voilå tout. Den tilhører for kirkens vedkommende i
det hele efter adskillelseslovene 1905—07 fremtiden, og en uklar
fremtid; thi adskillelsen har begge parter paa én gang villet
og frygtet.
Vi vil derimod forsøge at karakterisere de litterære udtryk
for de to andre modsætningsformer, der efter vor opfatning
indeholdes i den almindelige «sort og rødt»: den nationale,
mellem det historiske, traditionens Frankrig, og det «huma
nitære» Frankrig; den religiøse mellem det katolske og det
læge princip. Ogsaa disse er gamle; dog ikke nedarvede
sygdomme; men gamle modsætninger, som forynges i nu
tidens liv, og som igjen giver nutiden dybere mening. Ogsaa
de har været skarpe; men Frankrig er ikke langsint. De
har splittet; men kampen har været kjæk.
Thi det land, hvor menneskene kan glemme sig selv, hvor
personerne viger og træder i større magters tjeneste, hvor
sjælene reagerer og stoder sammen til gjenlyd, hvor en
begivenhed blir en idé, en mand et symbol; det land, hvor
modsætningerne lever, det er Frankrig; det land, som i
historiens øde stunder virker som livets salt, som høimodig
har baaret den gamle verdens politiske synder, som strider
og lider og suverænt ødsler med sin kraft; hvor i menne
sker, som kjæmper mod mennesker, idéer strides med idéer;
hvor samfundet synes at revne, alle baand løsne, hvor kampen
for det kommende synes at udslette nutid og fortid, men
hvor døgnets ståndpunkter vokser ud af historien, hvor de
døde staar op og taler gjennem de levende, hvor nåar sky
erne spredes, og dagen gryr, vi ser og gjenkjender gamle
tanker i ærværdige former, det store land, hvor fremtiden
ligger som aabenbaret i nuet, hvor virkeligheden altid lever,
og hvor förtiden aldrig dør.
Ragnvald Moe.
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
