Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En situation i Wergelands liv.
bar for hans udvikling som digter. Tvertimod, han har lagt
nyt land under plogen og pløiet dybere det viser den rige
høst hans sidste aar bar. Hans rigdom i de aar, der er saa
paafaldende for enhver, har til forudsætning en tidligere
gjæring og afklaring.
Den store literære strid som i første halvdel af 1838
fyldte dagbladenes spalter, og som fortsattes i brochnrer og
tidsskrifter, den har ikke gaat sporløst hen over Henrik
Wergeland ligesaalidt som Welhavens kritik i sin tid over
hans stormperiodes grønne frembringelser. Dertil var striden
for alvorlig og førtes tildels ialfald af mænd med stor æstetisk
tænkning og betydelig formel evne *. Havde de politiske
spørgsmaal opslugt interessen i 1836 og 1837, saa Var nu i
1838 landets fineste intelligens optat af det skjønnes teori
og af spekulationer over kunstens væsen. Det er en fort
sættelse af denne diskussion nåar Wergeland i «Norske læse
frugter» for 1839 offentliggjør en lang artikelrække «Om
poesi». Det var en oversættelse af en afhandling som havde
staat i «Edinburgh Review» for 1825, og som han havde
fundet i sin fars boghylde. Den har maaske havt betydning
for ham i studenterdagene, og nu meddeler han den som et
adækvat udtryk for sit syn paa poesien. Det fremgaar heraf,
at han her, ligesaalidt som i politiken, har forandret grundsyn:
kunstværdien maatte maales efter livsværdien. Men der er
kommet noget nyt til. Han indsaa nu at kunstens livsværdi
for en stor del afhang af dens fuldkommenhed, særlig i formel
henseende. Det er en af de traditionelle misforstaaelser at
Wergeland ikke har lagt arbeide paa formen. Det gjorde
han før den [her behandlede periode, og han gjorde det
endnu mere siden. Det er klart at han ikke kan have naad
frem til sin store virtuositet uden lang og ihærdig øvelse.
Sikkert er det at Wergeland har ofret æstetiken en ikke
ringe opmerksomhed i denne tid, og han har havt nytte af
den kritik som mødte ham fra de han saa foragtelig kaldte
«æsthetiklerne». Han erkjendte at han havde «raset» i sin
nngdomspoesi, og var nn bestemt paa at bli fornnftigere.
Han er kommen til at lægge en strengere maalestok paa sine
tidligere arbeider. Det ser vi af den omstændighed at han
er sterkt optat af planen om en revideret udgave af det
1 Fremforalt af P. J. Collett, hvis prosa baade i indhold og form rager
op over alle andre bidrag i «Den Constitutionelle».
315
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
