Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En situation i Wergelands liv.
sildige opgjør af status han företog i «Hasselnødder». Og
poesien strømmed saa rigt som nogensinde: i de 4—5 maa
neder fra juni til november kan vi datere 22 digte.
Hans store oplevelse var et hjerteforhold. Et par 19-aarige
pigearme havde slynget sig om hans hals og holdt kjæmpen fast.
Og Henrik Wergeland blev merkelig føielig, føielig som et barn.
Hans «Poesier» sammenholdt med trykte og utrykte
breve og med «Hasselnødder» gir et fuldstændigt billede af
hans sidste kjærlighedshistories lykkelige forløb. Hans be
kjendtskab med Amalie Bekkevold kasted et idyllisk skjær
over hans hytteliv ude paa Grønlien. Han følte sig rig; han
havde fundet en kostelig perle ved stranden. Det var vist
allerede skeet i mai, og da han skrev det digt som
han lod trykke i Mrgbl. paa sin 30-aarige fødselsdag 17de
juni, «I det grønne», havde han sikkert alt begyndt at
gjøre sig haab. Vaaren og solskinnet som värmer i dette
halvt freidige, halvt vemodige digt, skyldes det foraar som
nu bryder frem hos ham. En egen charme og betydning
faar derved slige vers som disse :
Kom hid til droslens Bryllupsfest!
Den synger vildest vel, men bedst
Den spotter ypperlig fra Kvisten
jer Æsthetikler og jer Tvisten.
Til næste Våar du skal maaske
bestrø min Gravhøi med din Sne;
kanhænde den i Bægret drysser,
Det første digt som indeholdt en indirekte erklæring af
nogen tydelighed, eksisterer endnu blandt endel gulnede
familiepapirer. Det er en af de «kjærlighedserindringer» han
seiv taler om i et senere brev, og som den unge pige om
hyggelig gjemte. Under staar der: H. W. til ab, 25de juni
morgen. Man husker hvad Wergeland seiv fortæller derom.
Amalie Bekkevold og endel veninder havde besøgt ham paa
Grønlien. «Ved Hjemreisen indtraf et Regnveir, som vilde
været farligt for Sommerhattene. De tleste lode dem da til—
båge, og derimellem var Amalies, som jeg hang over et over
ordentlig prægtigt Maanedsrosentræ. Om Morgenen, da jeg
tog den af, var der virkelig udsprungen endeel Rosenknopper
under den, skjøndt ikke fulde ni, som jeg sagde i nogle Vers,
som jeg, der Brud ei har jo, kysser.
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
