Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Epilog til Kristiania videnskabsselskabs halvhundredaarsfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophus Bugge.
ældre historie og bebyggelsesforhold. I sit store værk «Det
norske folks historie» er Munch vor paa alle veie kjendte,
kyndige fører gjennem de mange aarhundreder lige fra den
fjærneste oldtid, da skrevne ord først nævner mænd, som
byggede i Norge, og lige til udgangen af 14de aarhundred.
Munch tager saa godt som alle ydre begivenheder med. Han
trænger overalt seiv frem til kilderne og kaster som kritiker
lys over disse.
Det første afsnit af det norske folks historie, før Norge
blev samlet til ét rige og før Island blev bebygget, har vel
stillet de alsidigste krav til forfatteren. Her hvor der skulde
gjøres rede for den nordiske folkestammes oprindelse og for
hold til dens frænder, for den tidligste bebyggelse paa norsk
grund; for folkets ældste kultus, tro og sagn, her maatte
historikerens evner og kundskaber forenes med sprogforske
rens, etnografens, geografens, religions- og sagnforskerens. Og
overalt har Munch her udfoldet mærkelige kundskaber, vist
skarpsind og kombinationsevne ; men vel ogsaa ofte været
altfor snar til at ville bygge historiske og etnografiske kjends
giærninger paa sprogforhold og gamle indskrifter, paa uhisto
riske sagn og digte.
I sin histories andet afsnit, sagatiden, er Munch den
videnskabelige leder giennem sagalitteraturen, den kritiske
ordner, den livlige gjenfortæller. Gjennem dette afsnit har
Munchs store værk vistnok mest fundet frem til hele det
norske folk, fordi sagaens mesterlige menneskeskildring her
overalt giver rigt lys og vidunderlig skiftende farve, stiller os
de handlende personer lyslevende for øie. Denne sagaskriv
nings udvikling belyser Munch klart og grundig.
Saa kommer endelig det sidste afsnit, som rækker indtil
Kalmar-unionen. Det norske folks historie i det tidsrum,
da dets selvstændige historiske liv alt mere og mere snævrede
ind og stilnede af, alt mere og mere hestemtes ikke af det
seiv, men andenstedsfra, fra de andre nordiske lande, fra
England, Tyskland og fra Rom. Ingensteds har Munch kan
ske udfoldet en saa beundringsværdig rastløs og udholdende
arbeidskraft som her, i saa høi grad vist sig som den ryd
dende og byggende mester. Thi her var grunden før ham
endnu ikke fast lagt. Her maatte Munch i stadig uro seiv
hente bygstenene fra Sverige og Danmark, fra Tyskland og
340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
