Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Epilog til Kristiania videnskabsselskabs halvhundredaarsfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophus Hugge.
omfattede ogsaa i alle disse fag ikke alene Norge, men hele
Norden og tillige de tilgrænsende germanske omraader. Ja
han- bidrog væsentlig til at indføre den nyvundne sprog
sammenlignende metode i vor norske videnskab.
Med genialt skarpsind fremsatte han den første viden
skabelige tolkning af de ældste norske indskrifter, som giver
vidnesbyrd om det maal, som her taltes, før Norges rige
blev samlet.
Og P. A. Munchs navn skal mindes i Norge, fordi han
var den centrale skikkelse i hele den bevægelse, som lidt før
og etter midten af 19de aarhundred søgte at vække, styrke
og til alle sider levendegjore hos vort folk dets historiske
sans, bevidstheden om dets levende forbindelse med det norske
folks fortidsliv. Munchs navn skal mindes her i Norge, fordi
vi ved at mindes ham mindes en kreds af mænd, som vi ser
samlede om ham som om høvdingen. Jeg nævner blandt
dem Rudolf Keyser, Munchs lærer, hvem Munch tilegnede
« Det norske folks historie» . De blev medarbeidere, uagtet Keyser
var en fra Munch vidt forskjellig natur, mindre omfattende,
roligere og mindre fremadskridende. Keyser var det, som
først indførte studiet af vort gamle sprog og af den i dette
skrevne islandske og norske litteratur ved vort universitet.
Han virkede mere end Munch gjennem forelæsninger. De
var omhyggelig udarbeidede og fremførte i en sirlig form,
medens Munchs forelæsninger tidt havde improvisationens form
løshed, stundom dens friskhed med tindrende glimt ind imellem.
Til Munch og Keyser sluttede sig historikeren Lange,
sprogforskerne Unger og Fritz n e r.
Ved midten af forrige aarhundred blev der en udbredt
og ivrig virksomhed for at optegne og bevare eller forme,
hvad der hos den norske almue var gjemt af norsk sprog,
af sagn, eventyr og folkeviser. Man vilde herigjennem paa
den ene side vinde udbytte for den videnskabelige urider
søgelse af folkeeiendommeligheden, dens liv og udvikling
gjennem tiderne; paa den anden side vilde man derved styrke
den aandelige nationale selvstændighed. I denne virksomhed
var P. A. Munch den overalt drivende og indflydelsesrige
videnskabelige mellemmand.
Munch besørgede en ny udgave af «Norske viser og
stev». Han stod i livlig meningsudveksling med Asbjørnsen
342
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
