Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husmandsdrift og husindustri i Belgien.
udstrakte kommunale skoge, og straks er lønnen 2,59 fres.
Naar lønnen overhovedet er høiere i Ardennerne, saa er det
udelukkende en følge af de kommunale besiddelser, og der
for er den ogsaa høiest i netop de fire arrondissementer, hvor
disse besiddelser er størst.
Medens i arrondissementet Verviers private eiere besid
der 19195 ha. skog, saa besidder kommunerne endnu 8 880
ha. og staten 6 311 ha. Og lønnen er, som vi har set, 2,59
fres. 1 Thuin med en løn af 2,63 fres. besidder kommunerne
11022 ha. imod 14088 i privat eie. I arrondissementet
Philippeville er lønnen 2,58, og her er kommunernes jorder
af et areal af 16758 ha. skog og 28 014 ha. ndyrket jord
imod 19 758 ha skog og 19 089 ha ndyrket jord i privat be
siddelse. Endelig har vi i arrondissementet Neufchateau midt
i de vildeste Ardenner en løn af 2,53 fres. svarende til 50690
ha. skog og 11 695 ha. udyrket jord tilhørende kommunerne
og dertil 6 239 ha. skog i statens eie mod kim 20 971 ha.
skog og 10 999 ha. udyrket jord paa private hænder. (Recen
sement General, IV, side 214 ff.)
Nu vil det maaske blive indvendt, at den forholdsvis
anstændige løn i Ardennerne skyldes ikke adgangen til jord,
men den sparsomme befolkning. Dette er imidlertid at for
veksle aarsag med virkning. Naar i et land, hvor al jord
er i privat besiddelse, befolkningen tiltager, da maa lønnen
ganske vist synke; thi arbeiderne har da intet middel til at
tjene sit brød undtagen ved at arbeide paa jorden, og de
maa derfor betale den pris for den, som deres konkurrance
om den bestemmer. Men hvor adgang til jord er fri, der vil
de altid kunne arbeide for sig seiv paa denne, og lønnen vil
da bestemmes af deres ndbytte af dette deres eget arbeide.
Og dette arbeide vokser i produktivitet med befolkningstæt
heden, saa jo tlere mennesker der arbeider, jo høiere vil
lønnen blive. Det er saaledes udelukkende gjennem jord
priserne, at befolkningstætheden har indflydelse paa arbeids
lønnen. I de faa lykkelige egne, hvor der endnn er til—
strækkelig fri jord til at tilfredsstille arbeidernes jordtrang,
vil lønnen derfor ikke kunne synke ; thi jordpriserne kan
ikke stige til den samme høide som der, hvor der ingen fri
jord er.
Vi finder da ogsaa, at i de fire ovennævnte arrondisse-
349
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
