Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husmandsdrift og husindustri i Belgien.
og kraftfoder begynder at tinde kjøbere. Seiv landbrugs
maskiner findes nu paa nogle af de større bondegaarde. Men
alt dette vil ikke gavne arbeiderne ; tvertimod, det vil snarere
forringe deres stilling. Thi saa begynder først for alvor den
gamle historie. Bønderne har kun brug for arbeidskraft om
sommeren, og om vinteren maa arbeiderne suite eller flygte.
Naturligvis flygter de, og saa har bonden ingen arbeidere.
Han maa saa lægge stadig voksende arealer ud til græs;
men hver mark lagt ud med græs betyder igjen mindre ar
beide for indsidderen. Saaledes vil det blive ved at gaa, ind
til fremskridtet er færdigt med Ardennerne, og saa vil de
ligesom det schweiziske «Flachland» være forvandlede til
tarvelige græsgange, og bonden vil sige, at korndyrkning be
taler sig ikke. Han vil sælge sin melk til andelsmeieriet og
stikke de tunge femfrankstykker, som han elsker saa saare,
i sine strømpeskafter og kalde det fremskridt. Ja, det
kunde have været det, thi det gamle «Naturalwirtschaft» var
i heldigste tilfælde en ødsel og lidet produktiv arbeidsmaade.
Men det e r ikke fremskridt, saa længe bønderne atter maa
udbetale de samme tunge femfrankstykker, som de nu
samler med en saadan god vilje, at der aldrig er nok af
dem i omløb, som rente af den sterkt forøgede pantegjæld
eller som kjøbesum for den i pris opskruede jord. Og det
e r ikke fremskridt, saa længe arbeiderne enten tvinges til at
flygte den fædrene hytte eller at leve som svin saaledes som
de ulykkelige fleminger. Seiv bønderne kan saa ikke mere
faa den ekstensive græskultur til at bære sig under trykket af
de høie jordpriser, og som de schweiziske bønder vil de da
fordre og opnaa toldbeskyttelse for sine perverse produk
tion til yderligere ulykke for den arbeidende befolkning.
Seiv hvor arbeiderne har sin husindustri at ty tii,
hjælper dette dem ikke, hvis adgangen til jorden er kikket
for dem. I Tamise, nær ved Antwerpen, er der et andels
selskab af kurvmagere. Det er kun de dygtigste og intelligen
teste af arbeiderne, der er medlemmer af dette selskab de
er naturligvis soeialister alle sammen —; men til trods ner
for kan de ikke drive lønnen høiere op end til 18 fres. pr.
uge. I St. Mard nær Virton paa Ardennernes sydlige
skraaning findes der ogsaa en mængde kurvmagere. Her er
selvfølgelig intet andelsselskab endnu ; men det behøves heller
357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
