Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husmandsdrift og husindustri i Belgien.
beidere, fordi der elektrisk drivkraft er indført baade i til
virkningen af blade og skafter. Følgelig maa alt materialet
indføres i færdig stand, og arbeiderne i Houyet er nu hen
viste til at samle penneknivens forskjellige dele. Men alle
disse dele er belagt med indførselstold, saa det er næsten
blevet umuligt for dem at konkurrere med udlandet. Den
tidligere saa blomstrende industri er aldeles hensygnet takket
være lovskabte vanskeligheder, og det er en meget dygtig og
hurtig arbeider, der endnu kan tjene 2 fres. pr. dag ved en
arbeidstid af 13—14 timer.
Det er ikke økonomiske, men udelukkende sociale aar
sager, der har lagt knivindustrien øde. Husindustrien er i
sig seiv som regel livskraftig nok og kunde seiv idag sprede
lykke i de mange smaa hjem, var det ikke, at lovgivningen
i alle Europas lande kunde ikke have været bedre egnet til
at dræbe den, om det havde været hensigten med den. Seiv
en saa antikveret husindustri som sømsmedning kan eiidnu
trives under straataget, blot der er lidt adgang for arbeideren
til jorden. Vi ser dette i landsbyen Bohan ved bredden af
bjergstrømmen Semois, en bielv til Maas. Faa industrier
kunde være mindre egnede til udøvelse under husmandstaget;
thi med undtagelse af skomagerne, der bruger haandsmedede
søm til haandsyet skotøi, er der siet ingen, der mere har
brug for dem. Industrien er da ogsaa ifærd med at uddø
overalt i Belgien med undtagelse af i Bohan. Seiv her har
arbeideren naturligvis alle de i selve industrien indeholdte
ulemper at kjæmpe med. Han maa betale dyrt for fragt af
de tunge raamaterialer jern og kul —, og hvor hurtig han
er, kan han ikke drive det til mere end fra 5 000 til 0 000
søm om dagen alt efter sømmenes længde, medens en fabrik
arbeider laver fra 80—100000 pr. dag. Men til trods for alt
dette kan den Bohan sømsmed dog tjene fra 2 til 4 fres. pr.
dag, medens den Houyet knivsmed kun tjener ca. 2 fres. i
den for ham ganske anderledes passende industri.
Vi har her i to kommuner, begge i det samme arron
dissement (Dinant), to forskjellige husindustrier, den ene gan
ske særlig egnet for hjemmearbeide, den anden ganske ual
mindelig uegnet derfor. Og det er denne sidste, der giver
det største udbytte til arbeiderne. Vi behøver imidlertid ikke
at gaa langt for at finde grunden til denne økonomiske ano-
359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
