Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Fjeldet gav paa mosblødt Knæ
tidt forfulgte Kummer Læ.
Mennesker, kun d e alene.
dynge paa dens Hoved Stene.»
Modersmaalet ud er tonet!
En situation i Wergelands liv.
har en prest i byen været slem sikkert stiftsprovst Munch.
Alt dette har han grublet over paa sine ture fra sin hytte
opover Ekeberg. «Hist dernede,» roper han i en slig
stemning 1, «banker mangt et hjerte ondt som slangens
tanker.»
«Præst! Et Hjerte af Granit
kan du bytte ligt med dit.
Klippens Snedryp er om Vaaren,
ømme Hykler, varm mod Taaren.»
Den kummerfulde digter søger trøst og beskyttelse der
oppe paa det høstlige berg:
Og heroppe vælter den ene bitre tanke efter den anden
ind paa ham : Livets bog blir til dødens abc, målet med
brogede, grelle billeder; den gjør vel ikke læseren glad, men
klog. Udover landet snlter folket, og de som har det godt,
hjælper ikke. Der forfalder vore fæstninger, og ingen vil
bygge dem op. Skandinavismen oversvømmer patriotismen.
Ungdommen savner livsmod; den har mistet troen paa
idealerne ; den bryder ederne. Den fortjente borger lider uret.
Nullerne kommer frem og giør rykke ; de virkelig store mænd
holdes nede. Digteren tviler paa at begeistring længer findes.
Hans kjære «Grønlien» blir «sorgens hytte». Han Henrik
Wergeland skimter den ikke fjerne tid, da
gamle Norge er, kan hænde,
bragt foiiængst til salig Ende.
Folkets Stolthed af er krönet,
Og denne straffepræken fra bjerget publiceres søndag 4de
november, en hyggelig tekst for dagens betragtninger ! Selv
følgelig blev dette opfattet som en fortsættelse af hans sed
vanlige 4de november-demonstrationer, livad det vel ogsaa var.
Det interessanteste ved dette digt og det mindst Werge
land’ske ved det er dog den elegiske tone hvori de liden-
1 Se «Norges fjelde» i Samlede skrifter 2, 50 fra de sidste dage af
oktober eller de første af november.
365
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
