Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 I skrivelse til kirkedepartementet af 4de mars 1839.
En situation i Wergelands liv.
var ham i veien, nu da han trængte alles overbærenhed og
velvilje for at slippe ind i det lovede land: egteskabet. Saa
var der da ett haab igjen: kongen. «Vor Skjæbne er i hans
Haand,» skrev han til sin forlovede paa Eidsvold (10de
decbr.). Men ogsaa nu gjorde han alt for at forspilde sine
chancer.
Det var i en saadan bølgedal Wergeland befandt sig da
han en svart sludfuld decemberaften (21de december) havde
tat ud for at se paa sin gamle heltekonges indtog. Han havde
samme dag skrevet til departementet om den verserende in
juriesags akter, som han vilde sende ind han mente øien
synlig at sagen ikke var saa slem som bysladderen vilde
vide. (Skrivelsen er ifølge journalen dateret 21de, men indløbet
29de). Men som bilag til en geistlig supplikation var disse
dokumenter bedrøvelige. Han følte det, og han følte trykket
af det. «Ak, nu er vi ulykkelige begge to, og Skylden er
min, min!» (Hasselnødder). Den blanding af trods og entu
siasme, af glæde og utilfredshed som han den aften var bytte
for, skulde imidlertid sikre ham en af hans mest uomtvistede
poetiske triumfer: den kvæld blev «Kongens ankomst» til i
sit første raa udkast dette digt som «brændte af entusiasme
uden at ryge af smiger», og hvori han bekjendte sin republi
kanske tro og lod de gamle norske konger trine frem for at
sige Karl Johan betydningsfulde sandheder, men som allige
vel aanded den mest uskrømtede hengivenhed for kongen.
Foreløbig blev dog digtet merkeligt nok liggende i hans
brystlomme, og det har vist ikke tabt paa det : han fik nytte
gamle provstens kritik, da han var hjemme paa Eidsvold i julen.
Før han reiste hjem, søgte han en konference med de
partementets ekspeditionssekretær H. Bonnevie. Det var
Sinding-sagen det gjaldt. Konferencen endte imidlertid med
en scene, som Wergeland seiv heretter saaledes 1 :
«... I dette Supplikationsanliggende henvendte jeg mig per
sonligen til denne Embedsmand i hans Kontor foråt anmode
ham om at undersøge en mig betræffende Sag før han lod den
influere til min Skade. Jeg stødte der paa en Stemning imod
mig, hvoraf jeg kun kunde slutte mig til nye Tilsidesættelser; og
367
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
