Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fortsættes.)
H. Eitrem.
En situation i Wergelands liv.
som Aspirant til geistligt Embede, maa efter Departementets
underdanige Formening aldeles afhænge af, hvorvidt han med
Alvor og Stadighed beflitter sig paa den Skikkelighed i Levnet,
som Lovens 22—2 fordrei*, og desangaaende legitimerer sig
med utvivlagtige Beviser.»
Nu var stillingen virkelig fortvilet. Den syntes haabløs.
Da blev en hjælpende haand strakt ud. Det var kongens, og
det var digterens egen far som var mellemmand. Kan man
saa undre sig over at han greb den? Hans mange übe
sindigheder havde nu bragt ham i den situation at han
maatte redde sig ved dette skridt vistnok hans livs største
übesindighed. Han tog imod det kongelige tilbud. Nogle
uger efter blev han viet af faren paa Eidsvold (27de april) \
til sin svigerdatter med fuld grund ønske det unge par til
lykke med deres første bryllupsdag. «Nu har Henrik været
et aar paa prøve,» siger han, «og jeg tror jeg tør udtale at
han har bestaaet prøven.» Det havde han. Hans fordrings
løshed, hans evne til at udvinde purt guid af de hverdagslige
realiteters slagger, hans mange huslige dyder og den klog
skab hans tyveaarige hustru lagde for dagen i sit forhold til
sin mand, gjorde deres samliv meget lettere end seiv hans
nærmeste havde tænkt sig.
Men Henrik Wergeland «var paa prøve» ogsaa i andre
henseender : Kirkedepartementet havde tydelig nok udtalt
det; hans gamle meningsfæller vogtede mistænksomt paa
ham for at vide hvor langt hans afhængighed af kongen
strakte sig; og kongen kunde vel heller ikke være tryg
paa at han for altid havde sikret sig denne besynderlige
nordmand.
Igrunden synes ingen anden at ha havt grund til at
være helt helt tilfreds med «prøvens» udfald end hans kone.
1 I et brev til Ridderstad skrevet et halvt åars tid efter de her fortalte
begivenheder (30te august 1839) fremstiller han sagen slig at han var sikker
paa kapellaniet, da vagtstuehistoren indtraf. Det kan vel efter de foreliggende
oplysninger være tvilsomt. 6 aar efter fortalte han sagen omstændeligere i
«Hasselnødder» ; men begivenhederne har øiensynlig flydt sammen for ham
efter saa lang tids forløb. Efter «Hasselnødder» skulde han have faat og
modtat kongens tilbud mandag 18de februar (dagen efter de røde skyers aften).
Et aar efter kunde provsten i et (utrykt) brev
373
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
