Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci - II. Maremma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giosué Carducci.
Natur-maleriet spiller en stor rolle i hans digte; det er
da der falder ro over sind og rytme. Og de farver, som er
gaat ham i blikket og atter og atter vender tilbage, hører
hjemme her. Det er saaledes det hvide marmor mod den
blåa sjø «lig den trætte maane-sigd paa morgenhimlen» ; han
nævner titt sine egne toscanske koller «dolci colli» —, og
den grønne slette «verde pian» sidder stadig i hans øie.
Udsigten til fjældene har ogsaa ridset sig ind i hans syn.
Disse billeder er kanske ikke hans fund, ja de er kanske
uden nye dybder i anvendelsen; men de hører hans blik til
for det. Staaende natur-billede er ogsaa de bølgende mørke
hampe-akre. Og disse træk kan gaa over paa andre land
skaper, som i hint avskedsdigt til Bologna en dag i solbris
(Rime Nnove) x :
Farvel Bologna! I hampe-markens bølger,
som mørke gaar langs sletten, hør farvellet!
I popler og, som, bleg av vind, i række følger,
men kvikner til i sene sommer-kvælde !
Denne natursans gaar igen seiv i fjerne digte som
Clit nm nus fl odens kilde r i Odi barbare; man har
sagt, og maaske med rette, at der gis ikke i italiensk skrivende
1 Her og siden hidsætter jeg en del oversættelser. Jeg indrømmer at de
ikke er omhyggelig nok gjort; det er en frækhed paa en halv times tid at
ville overføre til norsk et digt av en poet, hvor det ikke er indholdet som er
værdifuldest. Og betænkeligheden gælder selvfølgelig især sonetten som
maaske overhovedet siet ikke lar sig overføre til norsk sprog en ærværdig
versform som i sit hjemland har været i uavbrudt ndvikling og flittig brug
siden noget over 1200, hvis særlige arkitektur og virkemidler med de gen
tagende rim digterne opover har lært at udnytte i alle retninger og i liver
finesse til brusende elskovs-fryd, pompøst og bredt slyngende sig som
golfens runde bugter; til elskovs-elegiens snørende klage; og hvis bugtninge
kan trække sig sammen til en kvælende boa-slange, og endnu mer og krap
pere: til nidvisens sviende svøpesnært. Der er slik øvelse i dens brug at man
paa osterierne kan høre unge Italienere, nåar de nåar langt nok ned i fiascoen,
stevjes i sonetten; det rimer jo lidt vedblivende paa «fiore cuore amore
onore», men med bravur leveres digtet, flydende og med vældige snirk
ler. Det er saaledes betænkeligt at ville overføre noget av disse digte; det
saameget mer, nåar man ved at Carducci i aarevis gjorde sonetter, før han
fandt rutinen. Men omsat til norsk prosa blir, sjaies mig, ialfald alt
sammen borte.
419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
