Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci - II. Maremma - III. Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digtning.
Giosué Carducci.
med den bigotte Fogazzaro og mangen anden skald ved sit
livs solnedgang.
Naar man skiller ud hos Carducci, hvad der især er
hans eie, hvad der er det uforanderlige i ham, den selv
fornyende kærne, da blir det det, som hører Maremma
tiden til; saa er det med natursansen, den rastløse handle
trang, livs-appetiten seiv hvor den tar sig ud som den
stuelærdes trang til at slaa sig løs; saa er det med trodsen
og stædigheden, med hans hele sanitå plebea. Der er en
rem av Maremma-folkets hud ved alt hans væsen. Det er
ingen forfinet skikkelse, men en robust landsens natur, en
sund anden eller tredje generationens mand, som har skaffet
sig den sidste manglende rest kultur ved læsning. En fir
skaaren skikkelse med et firskaaret hode paa en kort, stærk
hals, en bred tryghed med en okses godlidende ringeagt for
omverdenen. Han er fra bøflernes sidste fristed i Italien.
Hvor det gælder en saa belæst poet som Carducci, er
det uraad for en lægmand at ville skille ud hvad der er
ægte, det vil si: hvad der er hans og hvad der er literatur.
Veiledning gir han jo for en del seiv i de grundige udgaver
av sine værker, hvor han som sin egen kommentator gaar sine
egne poetiske billeder efter i sømmene og ved aabenhjærtige
henvisninger bekender hvorfra han har dem.
Jeg har før nævnt Leopardi (f 1837). Faa Italienere
i de unge, hypokondre aar, da man er rig nok til at være
ulykkelig, kommer forbi den digter. Der er noget sugende
ved hans stadige «la patria infelice», «prole infelice» eller
«sconsolata pro/e» ; ja, seiv nåar hans søster gifter sig, tænker
han i bryllups-digtet paa det ulykkelige, forkrøblede avkom,
Italiens «miseri figli». Der er en vækkelses-prædikants glød
og hysteriske jag over hans digtning. Men for et naturel
som Carducci kunde den paavirkning selvfølgelig bare bli
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
